5 gode forestillinger i Musikhuset henover vinteren

Reklame for Musikhuset 

Det er ikke sikkert, I kan huske det – det kan I nok ikke – men ved indgangen til 2017 skrev jeg et indlæg med mine ønsker og ambitioner til det kommende år. Et af dem var, at jeg gerne ville være bedre til at udnytte hverdagsaftenerne og krydrer den ellers trivielle hverdag med rare arrangementer og aftaler. Det er jeg faktisk blevet langt bedre til siden da, men da Musikhuset spurgte mig, om jeg havde lyst at besøge dem og opleve tre forskellige forestillinger henover vintermånederne var jeg hurtig til at tanke ja. Ligesom jeg alt for sjældent kommer i teateret, så er Musikhuset også et sted, jeg højst kommer en gang om året normalt.

Hvorfor aner jeg virkelig ikke. Da jeg bladrede gennem deres katalog for at se, hvad de har på programmet, og kunne jeg slet ikke vælge mellem alt det gode, der kommer de næste par måneder. Nedenfor deler jeg de tre forestillinger og koncerter, jeg selv kan se frem til, og så har der sneget sig to andre med – bare fordi jeg ikke kunne lade være med at tippe om dem.

Indlægget her kan altså ses som en kærlig påmindelse om at komme ud og opleve noget andet, end det I plejer eller som inspiration til, hvad årets julegaveide kunne være. Selv har jeg første allerede første forestilling i kalenderen på tirsdag, hvor jeg tager en god veninde under armen for at se SKAM.

5 forestillinger, jeg gerne vil se i løbet af vinteren 

SKAM – Teaterforestillingen har fået forrygende anmeldelser i København, så jeg er virkelig spændt på at se, hvordan det norske ungdomsdrama udspiller sig på de skrå brædder.

Skønheden og Udyret – Jeg har aldrig før oplevet en filmkoncert, men nu er det altså på høje tid. Derfor tager jeg Tobber i hånden i juledagene, hvor vi har fået billetter til Disneys nyfortolkning af Skønheden og Udyret, imens Aarhus Symfoniorkester akkompagnerer filmen med musik og kor. Det kan jo ikke blive andet end magisk?

♥ Karl William – Det er faktisk begrænset, hvor meget jeg har hørt Karl William, men jeg synes altid, han får gode anmeldelser, og derfor er den sidste forestilling, jeg har fået billetter til, hans koncert i slutningen af februar. At han selv kommer fra Aarhus kan kun gøre det bedre, tænker jeg. 

Tina Dickow – Sidste år hørte jeg Tina Dickow live flere gange, end det kan tælles på en hånd. Derfor behøves jeg heller ikke udpensle, hvor dygtig jeg synes, hun er. Hvis det ikke var forbi, jeg hørte hende et hav af gange sidste år, så havde jeg helt sikkert købt billetter til hendes koncert i februar (hvor der kun er få billetter tilbage). 

En aften med Mads & Monopolet – Åhh jeg gad SÅ godt se Mads & Monopolet live i februar. Det er endda med nogle af mine yndlings monopolister – Stephanie Surruge, Søren Rasted og Mads Christensen. Jeg tænker, det er den perfekte julegaveide?

 

No Comments

Leave a Reply