Repost // Alt, du skal vide om kommunikationsuddannelsen på DMJX

En af mine veninder gjorde mig forleden opmærksom på, at dagen hvor man senest skal søge uddannelse er ved at nærme sig. Derfor tænkte jeg, at det var helt oplagt at dele et gammelt indlæg her fra bloggen – nemlig, hvad man laver på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det er stadig et af de spørgsmål, som jeg oftest får fra jer, og jeg har endda været så heldig at se, at nogen af dem der spurgte ind til uddannelsen sidste år er kommet ind! Så – drømmer du om at komme ind, så håber jeg, at nedenstående kan give svar på nogle af de spørgsmål, du måske sidder med. 

Nogle af de spørgsmål, jeg oftest svarer på her på bloggen handler om min uddannelse – kommunikation på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole. Især de sidste fjorten dage har spørgsmålene faktisk væltet ind, og jeg tænker, det er fordi, nogle af jer sidder og kæmper med en kvote 2 ansøgning?

Jeg har derfor strikket de ti meste spurgte spørgsmål om uddannelsen om til Q&A, som jeg håber, I kan bruge. Den svarer både på, hvad uddannelsen egentlig går ud på, hvordan man kan skrive sin ansøgning, hvad det er for noget med praktik og så de helt lavpraktiske spørgsmål som, hvor meget man går i skole.

Men lad os komme i gang!

Hvad laver man på kommunikationsuddannelsen?
Kommunikationsuddannelsen er en professionsbachelor, så til forskel fra andre bachelorer varer uddannelsen 3,5 år. Ud af dem bruger man ét år i praktik: Et halvt år på 3. semester og et halvt år på 6. semester. Når man ikke er i praktik, er man på skolen, hvor man hvert semester har tre forskellige fag. Fagene spænder over alt fra research og formidling til kampagneplanlægning og mikroøkonomi. På uddannelsen kommer man altså igennem lidt af hvert. Lige her, kan du læse hvilke fag, uddannelsen indeholder. Overordnet set ser opbygning sådan ud:

1+2 semester: på skolen
3 semester: i praktik
4+5 semester: på skolen eller i udlandet
6 semester: praktik
7 semester: på skolen og bachelorskrivning

Kort sagt, foregår en stor del af uddannelsen udenfor skolen.

Hvordan adskiller kommunikationsuddannelsen på DMJX sig fra universitet?
Nu har jeg aldrig læst på universitetet, men den umiddelbare forskel er de to praktikperioder. Derudover er tankegangen på journalisthøjskolen også meget praktiskorienteret. I stedet for at kun at læse om forskellige teorier og teoretikere, er der også et stort fokus på at udarbejde reelle produkter. Det vil sige alt fra kommunikationsstrategier til kernefortællinger og kampagner. Sagt på en anden måde, er uddannelsen mere virkelighedsnær. Derudover er der mødepligt. Ja, du hørte rigtigt. Fuldstændig ligesom i gym’eren.

Hvor meget går man i skole?
Inden man søger, er det godt at vide, at man er relativt meget i skole på uddannelsen. De første semestre er man faktisk i skole stort set hver dag – ofte bare et par timer ad gangen – og heldigvis, er der derfor ikke så meget at læse som på universitet.

Har man tid til et studiejob ved siden af?
Ja! Men… Jeg vil altid mene, at man har tid til et studiejob, hvis man er villig til at prioritere. På semestrene på skolen har man for det meste fri en eftermiddag eller to om ugen, og der kan det altså sagtens passe ind at arbejde. Praktikperioderne derimod er lidt en anden sag. Med en arbejdstid på 37 timer om ugen i tidsrummet 8-17, er det næsten umuligt at arbejde om eftermiddagen. Selv arbejdede jeg derfor om aftenen og i weekenden – så ja, det kan godt lade sig gøre.

Er der meget gruppearbejde?
Ja! Der er rigtig meget gruppearbejde, hvorfor man også er meget i skole. Stort set alt (også eksamen) laves i din studiegruppe, så man skal ofte koordinere med 4-5 andre. Jeg har altid selv hadet gruppearbejde og været en total enspænder, så jeg har virkelig skulle vænne mig til arbejdsformen, men med tiden er jeg blevet omvendt. Det er enormt motiverede, at der altid er nogen, der regner med dig, og så er det jo også vildt hyggeligt!

Hvordan skriver jeg min kvote 2 ansøgning?
Det er nok det spørgsmål, jeg oftest svarer på. Jeg kom selv ind på kvote 2 med min motiverede ansøgning, og der er ingen opskrift på, hvordan sådan en skal flettes sammen. Det bedste råd må dog alligevel være at fokusere på, hvordan din erfaring (fra jobs, rejser, højskole mv.) har relevans for uddannelsen. Selv skrev jeg om, hvordan mine tidligere jobs som fotograf for Berlingske og Gademode gav mig en viden, som jeg kunne bruge på studiet. Men som sagt: Der er ingen rigtig måde at gøre det på. Du kan også fokusere på, at du har sat dig ind i uddannelsesforløbet eller fortælle om dine forventninger og dine studieambitioner. Kort sagt, handler det jo om, at du skal overbevise skolen om, at du fortjener en plads – og det kan der jo være 1000 forskellige grunde til.

Hvordan finder man en praktikplads?
Som sagt, skal man i praktik af to omgange. Første gang på 3. semester og næste gang på 6. I den første praktikperiode får du SU, så du skal derfor søge en ulønnet praktikplads – og det vil alle virksomheder gerne tilbyde. Så første praktikperiode er næsten et stort tag-selv-bord af fede muligheder. Anden praktikperiode på 6. semester er lidt en anden sag. Der er man nemlig ikke berettiget til SU, og man skal derfor ud og forhandle en praktikplads med løn (det vil sige mod alle universitetsstuderende, som ikke skal have løn). Det er derfor en del sværere: Både at få den praktikplads man drømmer om, men i det hele taget at finde et sted, der gerne vil give en løn. Heldigvis lykkes det for stort set alle.

Hvor kan man komme i praktik?
Som udgangspunkt kan du komme i praktik alle steder. Så længe det har noget med kommunikation at gøre. På 3. semester (hvor det er ulønnet) er det selvsagt nemmere, men på begge semestre spænder feltet vanvittig bredt. Det vil sige alt fra fodboldklubber, til bureauer, dyrefredningsforeninger, store modevirksomheder og NGO’er.

Kan man skifte over til journalistuddannelsen?
Nej. Der er næsten altid et par stykker, der forgæves søgte ind som journalister, og som drømmer om at blive det, men du har ingen fortrinsret, fordi du har læst på skolen.

Hvad kan man blive, når man har læst kommunikation på DMJX?
Haha, det er et virkelig godt spørgsmål. Alt, fristes jeg til at sige, men det passer jo ikke. Men du kan blive så meget forskelligt og sidde i alle slags virksomheder. Det vil sige i presseafdelinger i alt fra Dyrenes Beskyttelse til Vestas, som konsulent i alskens virksomheder, som tekstforfatter på magasiner eller med HR og ledelse – eller noget helt fjerde. Selv er ansat på et kommunikationsbureau.

Har du ikke fået svar på dine spørgsmål, efter du har læst guiden – eller er der noget, du gerne vil have uddybet – må du endelig skrive! Både her eller på min mail. Så lover jeg at svare. 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her  

 

GemGem

GemGem

3 Comments

  • Reply Anna T Funder 27. februar 2017 at 8:09 am

    Tak for god læsning! Du skriver virkelig godt og motiverende, Thit! 🙂

    • Reply thitlund 27. februar 2017 at 8:14 am

      Hvor er du sød Anna. Tusind, tusind tak. Jeg er glad for, at du kunne bruge det. Er det noget, du overvejer? Og tak for din ros af min skrivestil. Det er så dødsens vigtigt, og noget jeg meget gerne vil forbedre, men dejligt, at det vækker følelser i nogen. Jeg håber, du har en god start på ugen <3 Knus

  • Reply Hvad laver man på et kommunikationsbureau? - thitlund.dk 19. juni 2018 at 7:10 am

    […] Læs om, hvad man kan med kommunikationsuddannelsen fra Journalisthøjskolen […]

  • Leave a Reply