Anbefaling: Gorms Pizza i Jægergårdsgade

Nyder i varmen og udsigten til helligdag lige rundt om hjørnet? Det kan I tro, jeg gør! Derfor klemmer jeg ballerne ekstra hårdt sammen i dag ovenpå et par allerede lange arbejdsdage med blandt andet en tur til Ringkøbing-Skjern i går. Men i dag skal det ikke handle om arbejde herinde – det skal nemlig handle om pizza.

Det er lidt i perioder, hvor meget jeg er ude at spise, men indenfor den sidste måneds tid har jeg virkelig fået spist mig igennem Aarhus – blandt andet for et par uger siden, hvor jeg var inviteret på Gorms Pizza i Jægergårdsgade af Buzzanova, som er et bloggernetværk, jeg egentlig ikke er en del af, men som var så søde at invitere mig med alligevel. Det var første gang, jeg besøgte restauranten (jeg har heller aldrig spist der i Købehavn), så jeg var ret spændt på, om jeg ville kunne forså hypen – men det kunne jeg.

Gorms laver nemlig super lækre, sprøde pizzaer med masser af smagfuldt fyldt – blandt andet en utrolig god kartoffelpizza, som løb med sejren, hvis I spørger mig. Da vi besøgte restauranten, diskede de også op med bobler, fordi de netop den dag lancerede deres Bubble Tuesday, hvor man får et glas Prosecco for 25 kroner.

Som I nok kan forestille jer med omkring 12 bloggere samlet, var der godt gang i snakketøjet, og der blev knævret, spist og drukket til den store guldmedalje. Det er altid lidt en skør oplevelse at være så mange influencers samlet, men ikke desto mindre fik jeg fornøjelsen af at sidde sammen med Louise fra Mortilmernee, der er lige så sød, som hun virker på Instagram.

Udover almindelig pizza fik vi også deres dessertpizza med nutella. Jeg er (desværre?) ikke den store dessertspiser, så det sagde mig ikke så meget, men taget de andre pigers begejstrede blikke i betragtning, tror jeg, det er en succes.

Restauranten kan huse op til 100 gæster, og om sommeren har de udeservering, så man kan nyde solen og Jærgergårdsgade. Jeg tænker, de måske allerede har åbnet op udenfor, så hvis I mangler et sted af fejre onsdag og helligdag i morgen, er det da et oplagt sted at nyde det dejlige vejr? Som noget helt specielt i Aarhus, har de også brunch lørdag og søndag, som eftersigende skulle være rigtig god – der får man italiensk ost og pølse samtidig med, at de serverer et specielt udvalg af deres pizzaer. En oplevelse jeg stadig har til gode.

Gorms Pizza
Jægergårdsgade 6
Se åbningstider og menukort her. 

 

No Comments

Leave a Reply