Anbefaling // Min yndlings te

Okay, okay – jeg ved det godt! Vi er gået ind i foråret, og vi laver ikke andet end at tjekke YR for at se, om det lune vejr er på vej. Det er jeg helt klar over, og derfor er dagens indlæg måske også en lille smule of topic, men ikke desto mindre vil jeg altså gerne dele det med jer, for selvom te primært hører de kolde måneder til, så er det nu altså også en dejlig drik resten af årets måneder – ihvertfald hvis man drikker god te, og det er lige præcis dét, som det skal handle om i dag.

Jeg er en kaffedrikker ind til benet (måske det skyldes mine syv år hos Baresso), og jeg vil næsten altid foretrække en kop (god) kaffe over en kop te. Men efter jeg har smagt Kirsten Kronborgs te, så er det altså ved at vende – og bare lige for at gøre det klart, er det her indlæg på ingen måde sponsoreret!

Kirsten Kronborg er hjernen og hjertet bag brandet ‘min yndlingste’, der består af otte forskellige varianter. Fælles for dem alle sammen er, at de smager fuldstændig himmelsk – det er ikke bare varmt vand med lidt smag – og så er alle teerne håndblandede og består kun af rene urter. Hendes teer har endda vundet stjerner i ‘Great Taste Awards’, som er te-verdenens svar til Michelin-guiden, og det er med god grund. Jeg har aldrig smagt te, der smager så godt, og jeg kan ikke tælle på én hånd, hvor mange veninder der har spurgt, hvad det er for noget te, vi har. Teerne bliver heller aldrig bliver beske, fordi de ikke indeholder garvesyrer.

Mine favoritter er ‘Den Orangeblanding’ med blandt andet citronelle, pebermynte, brændenælde, lakridsrod, anis og fenikel, og ‘Den tyrkiske blanding’ (som er prisvindende) med lakridsrod, lemongræs, pebermynte og ingefær.

Så – hvis du er ved at gå kold i kedelig te, eller er du en inkarneret kaffedrikker, så kan jeg på det varmeste anbefale at prøve Kirsten Kronborgs te. Jeg synes, at hun slår de kendte tebrands med længder! Jeg køber dem i Salling Super til 35 kr., men jeg tror også, de forhandles i mindre kaffe- og teforretninger.

Kender i hendes te? Hvis ja, er I så lige så begejstret som jeg? Hvis ikke, hvilken te drikker i så?

GemGemGemGemGemGemGemGemGemGem

GemGem

No Comments

Leave a Reply