Birthday-kid

Sådan her ser man ud, når man har fødselsdag. I mit tilfælde i hvertfald. I dag fylder jeg nemlig år – 24 – og det er jeg ganske god tilfreds med. Jeg kan huske, at jeg sidste år på samme tid tænkte, at jeg ikke anede, hvad jeg ville lave, og hvor jeg ville være, og når jeg sidder her i dag, så kunne jeg ikke være gladere. Den eneste ulempe jeg kan se ved at fylde 24 år er, at jeg ikke er ældre. Min kollega var ved at falde på halen i går, da han det gik op for ham, at jeg ‘kun’ er 24, og det synes jeg godt kan være bagsiden af medaljen ved at være ung – at man måske skal kæmpe ekstra hårdt for anerkendelse af ens faglighed. Nogle gange har jeg taget mig selv i at undgå at sige min alder, fordi jeg var bange for, at det ville smitte af på opfattelsen af mig, men jeg bliver jo ikke mindre dygtig af at have en ung alder. Ikke hvis I spørger mig.

Heldigvis er jeg med årerne (uden at lyde gammel) blevet mere tilfreds med tingenes tilstand, som de nu engang er. Jeg har trænet (og får i alle hverdagens små udfordringer) min pyt-muskel, og jeg bliver bedre og bedre til at slå bekymringerne ud af hovedet og tro på, at det hele nok skal gå. Det er det jo ihvertfald indtil videre, så det gør det nok også i fremtiden.

I dag foregår meget stille og roligt. Jeg startede dagen med morgenmad med Tobber, og nu har jeg lige et par timers arbejde i byen med en god kop kaffe på sidelinjen – præcis som jeg bedst kan lide det. I eftermiddag regner jeg med at kunne nyde solskinnet på terrassen, og i aften kommer min mor og lillebror til aftensmad. Fødselsdagsfejringen fortsætter faktisk resten af weekenden (det er en af fordelene ved at være skilsmissebarn), så det bliver dejligt.

Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig torsdag – en lidt speciel en for mit vedkommende.

5 Comments

  • Reply Camilla Tromborg 19. april 2018 at 10:43 am

    Tillykke med de 24! Jeg er også selv lige fyldt 24 for en lille måned siden, og synes kun det er skønt 😀 Nyd din dag!

    • Reply Thit 20. april 2018 at 9:56 am

      Tusinde tak Camilla! Jeg havde sådan en dejlig dag – det håber jeg også, du havde. Det er slet ikke slemt at fylde 24 jo 😉 Og hav en rigtig dejlig solskinsweekend!

  • Reply Stine 19. april 2018 at 4:23 pm

    Stort tillykke ☀️

    Ps. Det første billede er virkelig virkelig godt!

    • Reply Thit 20. april 2018 at 9:56 am

      Mange tak Stine – og hvor er du sød! <3 Hav en rigtig dejlig weekend - forhåbentlig med masser af tid til at nyde det gode vejr.

  • Reply Små glimt fra sidste uge - thitlund.dk 23. april 2018 at 3:35 pm

    […] her så det ud, da jeg skrev det her indlæg på min fødselsdag – med kaffe, magasiner og min nye kalender på […]

  • Leave a Reply