UGENS AGENDA // UGE 37

BOGANBEFALING // TO BRØDRE

På vores tur til Toscana slugte jeg en af de mest barske og rørende bøger, jeg har læst i år. Faktisk spurgte en veninde for nyligt, hvad hun skulle læse, og det var den første, jeg nævnte. Den har nemlig gjort et ekstra dybt indtryk. Bogen hedder To Brødre og er skrevet af Ben Elton, og jeg lånte den faktisk af min faster, som også gav den hendes aller varmeste anbefalinger.

Historien foregår i Tyskland lige inden og under 2. verdenskrig. Man følger den unge læge Frieda og musikanten Wolfgang, der sammen får tvillinge-drenge. Desværre dør den ene dreng under fødslen, men skæbnen vil, at der på samme hospital bliver født en dreng, hvis mor dør under fødslen, og Frieda adopterer uden tøven den forældreløse dreng. Derfor tager forældreparret, som de har drømt om, de to drenge Paulus og Otto med hjem.

Drengene er uadskillelige på trods af deres åbenlyse forskelligheder. Paulus er rolig og eftertænksom. Otte er derimod vild, naiv – og ikke mindst arisk som den eneste i den lille familie. Så da nazimen tager fat i Tyskland, bliver de to drenges liv uransageligt forandret.

Den lille familie må skilles, men de to drenges loyalitet for hinanden er endeløs. De elsker, slåes og strides – især om den unge, smukke Dagmar – og selv gennem krigens fremmarch bliver de ved med at holde sammen, imens verden vælter rundt om dem. Men på et tidspunkt er de nødt til at skilles, og kun den ene overlever krigens uretfærdigheder.

Jeg vil virkelig give bogen mine aller varmeste anbefalinger – den portrætterer nemlig krigen så beskrivende, råt og uforsødet og sætter ord og billeder på, hvordan skæbnen skiller familien af. Den er fantastisk skrevet, og på trods af de mange sider, er der meget letlæselig. En perfekt efterårsbog at begrave sig i, mens vinden rusker udenfor.

Har I mon læst den? Hvis ja, hvad synes i? 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS AGENDA // UGE 37