MØD EN INSTAGRAMMER / LIFEBYKLEIN

BOGANBEFALING / AFTER YOU

after-you1 Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der blev fuldstændig blæst omkuld af Jojo Moyes bog ”Mig før dig” eller i så fald filmen, som netop har gået i biografen. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at ”Mig før dig” er en af de aller bedste bøger, jeg nogensinde har læst, og da den sidste side blev vendt, følte jeg, at jeg havde mistet en, jeg havde kær. Derfor var jeg også en anelse skeptisk, da efterfølgeren kom, og jeg kunne ikke forestille mig, at skulle fortsætte historien uden en af hovedpersonerne. Jeg vil ikke sige, at ”After you” er ligeså god som sin forgænger, men ikke destromindre fortjener den en anbefaling.

I bogen ”After You” følger man Louisa Clark’s kamp mod overfladen. For livet blev ikke, som Will havde ønsket for hende. Til trods for, at hun er flyttet fra sine forældre og til en lejlighed i London, lever hun dog et kedeligt og ligegyldigt liv med et skod job og uden venner. En aften vender alt dog: for imens hun nyder udsigten fra taget på sit lejlighedskompleks, falder Louisa ned fra taget, og i sekundet hun falder, ser hun en ung pige stirre på hende.

Faldet er en katalysator og kaster Louisa Clarks kedelige og monotone liv ind i ny rejse. Den unge pige på taget vender nemlig hele Louisa’s selvforståelse og hendes viden om Will på hovedet. Kort sagt, er After You en smuk, gribende fortælling om at finde glæde i sit liv og ikke leve i skyggen af livets ulykker. Bogen er letlæselig og en rigtig varmehjerter på de kolde, mørke eftermiddage. Jeg lover, at I ikke vil blive skuffet.

Måske nogen af jer, allerede har læst den? Hvad synes I i så fald?

Ellers så håber jeg, I får en rigtig dejlig lørdag. Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage grundet sygdom og en hel masse læsning, der skulle indhentes. I dag havde jeg faktisk en masse mindre weekendprojekter, men i stedet bliver jeg i sengen med ondt i halsen. Heldigvis har jeg en kaffeaftale med en sød veninde i eftermiddag, og så står resten af weekenden står på afslapning og masser af gode gåture med Albert.

Husk at I kan følge bloggen på Bloglovin’ lige her

afteryou2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MØD EN INSTAGRAMMER / LIFEBYKLEIN