VINDER / BILLETTER TIL DANSK KAFFESHOW

ANBEFALING / BRUNCH HOS CAFE FRIDA

cafe-frida-1Kender I Cafe Frida i Mejlgade? Hvis ikke, skal I få en introduktion nu. De laver nemlig, hvad jeg vil kalde byens bedste brunch.

Cafe Frida er en gemt lille perle i Mejlgade, men når man først har opdaget den, vender man tilbage igen og igen. Udenfor suser cyklisterne forbi, mens der indenfor er stille, hjemligt og utrolig hyggeligt. Kort sagt, sådan et sted man har lyst til at sidde i flere timer, imens verden går sin gang.

I cafeen serverer de udelukkende gode, økologiske varer, og menukortet rummer alt fra brunch, grød og suppe til sandwich og burger. Jeg har nu spist brunch dernede to gange, og den er simpelthen SÅ, SÅ god (og tilmed ret budgetvenlig). Et brunch-sæt består af seks eller ti retter, som du selv vælger. Jeg valgte begge gange seks retter, og det er mere end rigeligt. Blandt udvalget er der: hjemmelavet pandekager, scambled eggs med bacon, røget laks, ost, pålæg, ristede kartofler, karryhummus, råkost-salat, tunmousse, grønsagstærte, grød, kage og hjemmelavet nutella. Kort sagt: alt hvad man kan ønske sig.

cafe-frida-3
En brunch med seks små retter koster 120 kroner – ret så rimeligt, hvis man sammenligner med åens brunchtallerkener. Sidst men ikke mindst udspringer cafeen af SUF (den sociale udviklingsfond), og de søde dejlige damer der serverer indgår derfor i et afklarningstilbud, hvor de bliver støttet i enten at finde et arbejde eller starte på en uddannelse.

cafe-frida-4
Så: er i kørt død i åens uendelig brunchtallerkener er Cafe Frida stedet, du skal hen. Den gemte perle i Mejlgade skal nemlig opdages og opleves. Jeg lover, I ikke bliver skuffet. Det eneste man skal være opmærksom på er, at cafeen kun har åbent i hverdagen.

Cafe Frida
Mejlgade 14
Åbent mandag-fredag 9.30-16.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VINDER / BILLETTER TIL DANSK KAFFESHOW