VIND // BILLETTER TIL RETRO GULD I WEEKENDEN

CHRICHRI.DK // I APRIL VIL JEG GERNE..

april-chrichriKalderen har sagt 1. april – årets aller bedste måned, hvis I spørger mig. Måske fordi jeg har fødselsdag, men også fordi foråret for alvor har sat ind, og alt spirer og gror. Generelt plejer april at arte sig helt magisk og være en skøn blanding af familie, venner og rare aftener i godt selskab, og jeg glæder mig allerede til alt det gode, jeg har i vente. Blandt andet en tur til Barcelona på mandag.

Som altid har jeg også skrevet en guide på ChriChri.dk om de arrangementer, du kan glæde dig til i den kommende måned i Aarhus. Du kan læse den lige her

Som sagt fylder jeg jo år, så måneden står i høj grad i fødselsdagenstegn, men udover at fejre mig selv, venter der en hel masse godt den næste månedstid.

I april vil jeg gerne:

♥ Spise brunch med mine gymnasieveninder. Jeg er faktisk på vej ud af døren nu her, og jeg glæder mig til at snakke! Bare snakke, snakke, snakke. Kender I det?

♥ En tur til Barcelona med Tobber og min familie. Jeg har besøgt byen én gang, og jeg glæder mig så meget til at komme tilbage. Har i tips til, hvad vi skal se, spise og opleve må I endelig dele dem.

♥ Besøge min nye kontorplads på Aros. Jeg arbejder jo alle hverdage, så jeg kommer primært til at bruge den i weekenden eller om aftenen, men jeg glæder mig til at kunne sidde dernede en eftermiddag og nyde synet over byen.

♥ Holde en hel masse fødselsdag. For min familie to gange og for søde gymnasiepiger.

♥ Gøre altanen klar til foråret. Inden længe deler jeg et par tips til, hvad man allerede nu kan begynde at spire.

♥ Vokse og gro mit avokadotræ endnu stærkere. Efter syv laaange uger, er der nemlig kommet en spire ud af stenen. Jeg glæder mig sådan til at skulle have den i potte. Men skal spiren egentlig opad eller nedad?

♥ Smide vinterjakken. Jeg har bare ankler, men jakken skal altså snart ryge. Det er bare ret så koldt om morgenen stadigvæk.

♥ Besøge plantemarkedet Plukk med en sød veninde i morgen.

♥ Bruge en fridag på cafe. Bare med mig selv. Det er ikke noget, jeg når særlig ofte, nu jeg er i praktik, men jeg er drønhamrende produktiv, når jeg kan se byen slentre forbi imens.

♥ Have gang i et nyt samarbejde med en sej fotograf. Det første indlæg skal skydes på mandag, inden vi tager til Barcelona, og jeg er virkelig spændt på resultatet. I skal selvfølgelig nok se det, så hurtigt som muligt.

Ellers så håber jeg, at I får en dejlig aprilmåned. Hvad har I mon af rare planer? Måske nogle, vi andre kan lade os inspirere af? <3 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

   

4 kommentarer

  • Annette Beck

    Igen et dejlig positivt indlæg.
    Det med avokado kernen må jeg prøve og så foråbentlig få mere held end jeg fik med surrdejen. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Ja, det må du. Men det har taget mit utallige forsøg med avokadokernen, så der er jeg slet ikke ekspert. Jeg sender en ønskeseddel om lidt. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Glæder mig til indlægget om, hvad man kan begynde at spire – god weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Tak Maja! Vi er nemlig i gang med at undersøge muligheden for højbede ude i haven, men inden de kommer op, kan man sagtens tyvstarte lidt i vindueskarmen. Jeg lover at dele, så snart jeg har noget klar 🙂 Rigtig god søndag til dig! Klem T

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND // BILLETTER TIL RETRO GULD I WEEKENDEN