CHRICHRI.DK / I FEBRUAR VIL JEG GERNE..

Chri Chri arrangementer aarhus februar thitTænk sig, det allerede er februar. Tiden flyver jo afsted. Jeg synes, februar er en skæg lille størrelse, der med sine få dage gør, at foråret ikke føles helt så langt væk længere. Virkelig skønt – især når dagene er så kolde og grå, som de er for tiden.

Som altid, har jeg skrevet en guide til ChriChri.dk om de arrangementer, du kan glæde dig til i den kommende måned i Aarhus. Du kan læse den lige her. Her på bloggen krydder jeg listen med nogle af de personlige ting, jeg ser frem til. 

Hvor januar både stod på ny arbejdsplads og en venindetur til Gøteborg, kommer februar vist til at gå lidt mere stille for sig – hvilket jeg bestemt ikke klager over. Der er masser af madklubsaftener på programmet, men især glæder jeg mig til bruge en eftermiddag på et flødebollekursus sammen med en sød veninde.

Ellers vil jeg gerne:

♥ Bage mine egne fastelavnsboller. Jeg lavede en omgang sidste år, så mon ikke det også kan lykkes i år. Jeg tænker at blive inspireret af Danica’s eller Emilys helt vanvittige.

♥ Holde Tobbers fødselsdag. 24 bliver han (da vi blev kærester var han 19).. Vi er enormt dårlige til at give hinanden gaver, så årets fællesgave er en tur i Musikhuset for at høre Tina Dickow. Og nej, det er ikke kun mig, der gerne vil høre hende. Heldigvis!

♥ Holde spilleaften med mine søde gymnasiepiger og deres påhæng. Verdens bedste tradition.

♥ Til bolig, mad og livstilmessen i Scandinavia. Der er altid mega mange smagsprøver!

♥ Stå tidligt op på en søndag og drikke kaffe med en sød veninde. Jeg elsker morgenaftaler, og glæder mig til at gå gennem en sovende by.

♥ Til flødebollekursus sammen med en veninde. Hvor lækkert lyder det ikke lige? Jeg lover, der kommer billeder på bloggen.

♥ Høre endnu flere podcast. Jeg har faktisk hørt podcast i et par år efterhånden, men der kommer jo flere og flere gode til. Faktisk brygger jeg på et podcast-indlæg til jer, som gerne skulle ramme bloggen inden længe.

♥ Ny måned, ny bog. Ej ikke helt, men næsten. I denne her måned bliver det en lidt lettere en (efter jeg har kæmpet mig igennem En logbog fra et livsforlis, som jeg desværre ikke kan anbefale). Men her i februar regner jeg med at  læse Lola og Naboens Søn af Stephanie Perkins.

♥ Løbe endnu en lang tur. Vinterløbet gik over al forventning, så en kold søndag regner jeg med at tage en endnu længere tur med min løbemakker (aka min Far).

♥ Kan jeg nå det, vil jeg også gerne i Aarhus Teater og se Hypetheticals. Hvis I ikke ved, hvad det er, er det Clement Kjersgaard, der har inviteret en række vildt spændende debattører ind på teateret, som skal diskutere demokratiets fremtid. I kan læse om det lige her. (Ps: det koster kun 50 kr. for studerende)

Det var vist det for denne gang. Hvad har I skrevet i kalenderen, som I frem til den kommende måned? Måske noget, vi andre kan blive inspireret af? 

Vil du have inspiration til hvilke arrangementer, du kan glæde dig til i Aarhus den kommende måned, kan du finde mit indlæg på ChriChri her.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her 

2 Comments

  • Reply Annette Beck 5. februar 2017 at 9:04 pm

    Krydser fingre for at vi må smage dine fastelavnsboller!
    Knus

  • Reply ida 17. februar 2017 at 4:12 pm

    Tak for din kommentar på min blog Thit! Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har set din før, er bestemt fan!

  • Leave a Reply