I DECEMBER VIL JEG..

DET DER MED AT VÆRE BLOGGER

billede-02-12-2017-12-57-14Som jeg fortalte om her (og som jeg måske snakker lidt for meget om?), så gør jeg mig mange tanker om, hvad jeg skal, når jeg er færdig. Og i takt med at jeg finpudser mit CV, jo mere tænker jeg også over det der med at være blogger, for jeg synes simpelthen, at det klinger så hult.

Faktisk har jeg lyst til at kalde mig alt andet. Én der deler. Indehaver af et online magasin. Selv hjemmeside-ejer. Forleden præsenterede min veninde mig som “Thit – og hun er blogger”, og jeg kunne med det samme se, hvordan folk rynkede brynene sammen og begyndte at forestille sig, hvordan jeg ikke laver andet end at dyrke mig selv.

Digitale fodspor. Vi laver dem alle sammen. Hver eneste gang vi lægger et billede på Instagram eller laver en statusopdatering på Facebook. Som et lille fingeraftryk der fortæller, hvor vi er, og hvordan vi har det, og som bloggen her vokser, tænker jeg mere og mere over det.

Tænk, at nogen har lyst til at høre mine overvejelser fra inderst til yderst. Både de tunge om jobfrustrationer og karriere og de lette som bolleopskrifter, kaffebarer og hverdagsglæder. Jeg elsker, hvordan bloggen afføder små opgaver, og jeg får sommerfugle i maven hver eneste gang, der tikker et tilbud ind, og jeg føler mig hamrende heldig.

Men hver gang jeg udgiver et indlæg eller indgår en ny aftale, overvejer jeg også, hvordan jeg sætter endnu et fingeraftryk. For det er altså bitter-sweet at dele og have alle tanker på skrift derude, hvor alle kan finde dem. For jeg bliver klogere. Ændrer mig. Ændrer kurs. Standpunkt og holdning. Og bliver bedre til at tage billeder og skrive.

Alle jeg snakker med siger altid, at jeg er heldig, fordi jeg har mange gode ting på mit CV “og jeg har jo også bloggen”. Og ja, jeg er drønstolt over mit lille hjem herinde, men når jeg omtaler mig selv – både privat og i arbejdssammenhænge – er det ofte noget, jeg holder hemmeligt. For de skal ikke tro, jeg er sådan én. Og med sådan én mener jeg det, mange tror, man er, når man blogger. Selvfed, selfie-elskende, selvoptaget. Alt det, jeg håber, jeg ikke fremstår som, selvom jeg ejer et lille hjørne af internettet.

Derfor kæmper jeg en kamp med mig selv om at stå ved, hvad jeg laver, og så kæmper jeg en kamp for at vise, at en blogger er meget mere – eller bare så meget andet. Jeg krænger ikke mit hjerte ud, skriver om min nye kærestesorg eller deler de største nyheder i min venindekreds. Og det kommer jeg heller ikke til. Jeg nyder at dele alt det, jeg selv finder interessant og inspirerende krydret med små glimt af, hvad jeg går og laver. Kald det blogger eller ej.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

   

2 kommentarer

  • Annette Beck

    Min pige
    Kan godt forstå dine tanker, men jeg tror, vi er mange, der er så glade for at læse dine små epistler.
    Dine opskrifter og anbefalinger er jo super.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fint skrevet. Og jeg er meget enig!
    Jeg er glad for dit hjørne af internettet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I DECEMBER VIL JEG..