MØD EN INSTAGRAMMER // SUSANOESTDAHL

VORES HAVE PART I // EN BEGYNDERGUIDE TIL FORSPIRING

guide-forspiringJeg har lovet at give jer et indblik i vores haveprojekt herhjemme, som flere af jer har spurgt ind til. Selvom det kun er i slutningen af april, kan man nemlig sagtens begynde at spire og gro, så man har sprøde grøntsager til sommer. På plantesprog hedder forspiring forkultivering, hvis I vil Google videre.

Vi bor i en lille to-værelses lejlighed i ø-gaderne og har, udover en altan, en have. Indtil videre har vi kun plantet krydderurter på altanen, men i år har vi store drømme om et højbed, som skal stå i haven. Højbedet skal fyldes med spinat, salat og bønner, og så har vi en hindbærbusk, vi gerne vil have plantet. Hvor sådan et højbed skal stå, hvilken jord der er bedst, hvordan du får mest ud af bedene og så videre, fortæller jeg gerne om i et andet indlæg, men i dag skal det handle om, hvilke forberedelser du kan gøre til havens afgrøder. 

Drømmer du om en grøn oase i haven, er det nemlig en god ide allerede nu at begynde at spire og gro. Du kan selvfølgelig også købe planterne, når de er udvokset, og så bare sætte dem i jorden, men jeg synes, det er så hyggeligt at tyvstarte sæsonen lidt. Når du forspirer, er du også helt klar over, hvad dine planter har fået af gødning. Jeg er selv gået i krig for forspiring og har her samlet mine bedste tips til de af jer, der også har store havedrømme.

guide-forspiring2HVAD SKAL JEG SÅ?
Der er jo ingen grænser for, hvad du kan så, men Tobber og jeg har prøvet at finde frem til nogle grøntsager, som enten er dyre, eller som vi bruger meget af. Derfor har vi købt frø til pluksalat, spinat og bønner. Frøene har jeg købt til plantemarked på Godsbanen og hos Billigblomst, som er et sandt paradis for planteelskere.

HVAD SKAL JEG SÅ I?
Inden du skal forspire, skal du finde ud af, hvad du gerne vil spire i. Selv har jeg købt et par billige spirekasser fra Tiger med et lille plastiklåg, som fungerer som et minidrivhus. Det gode ved dem er, at de har huller i bunden, så det overskydende vand kan løbe fra. Men du kan spire i alt fra æggebakker til konservesdåser, så længe der bare er hul i bunden. Planter du i æggebakker, skal du også være opmærksom på, at de hurtigt kan udtørre.

HVILKEN JORD SKAL JEG BRUGE?
Frø skal forespires i såmuld eller priklemuld, som det også kaldes. Det kan købes i stort set alle supermarkeder og på planteskoler og til forskel fra andet jord, indenholder såmulden lige præcis de næringsstoffer, som frøene har brug for. Almindelig puttemuld er al for kræs for de små frø, så det er nødvendigt, at man spirer i såmuld.

SÅDAN SÅR DU
Når jorden skal i spirekasserne, skal det blot puttes i (vær opmærksom på, at der ikke er store klumper i), og i midten laver du en lille fordybning, hvor du let strør frøene i. Herefter fylder du fordybningen med jord. Til slut skal spirekassen vandes let, så jorden er fugtig men ikke drivvåd. Sæt låg på spirekassen eller dæk den til med hvidplastik. Låget fungerer som et drivhus og sørger for, at jorden hele tiden er fugtig.

Sæt spirekasserne et sted, hvor de får lys og varme – gerne omkring 20-25 grader. Mine står i en lys vindueskarm 🙂


Jeg er som sagt gået i gang med at forspire salat og spinat i spirekasser, og som I kan se på billederne, er mine spire allerede begyndt at pible frem, og jeg er ovenud stolt! Det næste der skal ske er, at de skal plantes ud, og jeg håber sådan, det hele kommer til at lykkes. Den tid den sorg 😉 I weekenden har vi fået købt højbede og fyldt dem med jord, så næste haveindlæg kommer derfor til at handle om hvordan man laver et højbed, hvor det skal stå, og hvad man skal fylde det med. 

Jeg håber, I finder indlæggene interessante, og jeg vil SÅ gerne høre, hvis I er i gang med at forespire eller drømmer om at komme i gang. Det lyder nemlig som om, en del af jer synes, det er spændende? Det er også første gang, jeg kaster mig ud i det, så jeg vil virkelig gerne høre fra nogle fellow spire- og højbedsentusiaster! Har I spørgsmål, må I endelig skrive dem i kommentarfeltet. Så vil jeg svare det bedste, jeg kan.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

guide-forspiring-22

   

1 kommentar

  • Annette Beck

    Du er simpelthen bare så dygtig. Man kan helt sikkert lære noget af dig og artiklen her.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MØD EN INSTAGRAMMER // SUSANOESTDAHL