UGENS AGENDA // UGE 38

EN UGE I MINE SKO

billede-09-09-2017-13-01-22Noget af det jeg oftest bliver spurgt om er, hvad det er, jeg egentlig går og laver, og hvordan jeg strukturer min hverdag, så jeg har tid til alt det, jeg gerne vil. Og det er to virkelig gode spørgsmål. Først og fremmest fordi jeg har mange forskellige små-jobs, og selv mine tætteste veninder kan have svært ved at hitte ud af det hele.

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at lave et indlæg, hvor I får et indblik i en hel tilfældige uge i mit liv. Nedenfor kan I se, hvordan sidste uge, som så mange andre, var helt almindelig, ualmindelig.

Mandag
6.00: Jeg står op op og spiser morgenmad
6.45-7.40: Tager til BikeFit i mit fitnesscenter, som ligger lige rundt om hjørnet
7.45: Går morgengåtur med Albe
8.00: I bad og pakke taske
8.30: Mødes med min veninde Sarah og cykler sammen i skole
9.00: Undervisning på Journalisthøjskolen starter
13.30-14.15: Undervisningen er slut, og Sarah og jeg sætter os sammen og snakker bachelor-emner i kantinen. Vi skal nemlig skrive sammen. Derefter cykler vi hjem
14.30: Går en længere eftermiddagsgåtur med Albe
15-18.30: Arbejder hjemme. Både på det her indlæg, men derudover skriver jeg også to pressemeddelelser for mit studiejob
18.30: Tobber kommer hjem og har købt ind på vejen. Aftensmaden består af tortillabowls, som vi laver sammen
19.30: Jeg vasker op og smører madpakke, imens jeg hører Mads og Monopolet
20-21: Åååhh, fri. Vi bruger en times tid i sofaen med Matador og te
21-21.30: Nusser rundt i lejligheden, børster tænder og gør klar til at gå i seng
21.30: Læser bog og godnat.

Tirsdag
6.30: Står op og spiser morgenmad. Scroller gennem Instagram imens
7.15: Tager tøj og makeup på
7.30: Gåtur med Albert i Vennelystparken
8.00: Vander blomster og pakker taske
8.30: Mødes som altid med Sarah og cykler i skole
9-14: Er i skole..
14.30: Direkte efter skole tager min veninde fra studie og jeg til BodyFit i fitness
15.45: Jeg kommer hjem og går eftermiddagstur med Albert
16.15: Går i bad og pakker min taske ud
17.00: Trisser mod min farmor og farfar, hvor jeg skal spise aftensmad (min livret – enebærgryde) sammen med min lillesøster og papsøster. Albe er selvfølgelig med
21: Turen hjem bliver til aftenens gåtur med Albert
21.30: Laver lidt skolearbejde på computeren
22.15: Godnat

Onsdag
6.30: Står op
6.45: Spiser morgenmad og tager tøj og makeup på
7.30: Går tur med Albe
8-12: Studiegruppen er på besøg
12.30: Lige da studiegruppen er gået ud af døren, ringer min telefon, og jeg bliver tilbudt en ny, spændende freelance-opgave
13.00: Derfor skynder jeg mig at spise frokost og cykler til møde om opgaven i regn og slud
14-15: Efter mødet arbejder (og tørrer) jeg på Dokk1 med en varm kop kaffe
15.30: Efter en times tid cykler jeg hjem, fordi Tobber er kommet fra skole, og sammen skal vi ud til min mor og hænge skabe op
16.00: På besøg hos min mor, hvor vi spiser aftensmad
21: Åhh hjemme. Kigger på lidt skolearbejde – jeg skal blandt andet finde ud af, hvilket IKEA-møbel jeg er. Og så siger jeg ja-tak til den nye freelanceopgave
22: Godnat

billede-11-09-2017-15-20-17

Torsdag
6.00: Jeg har sat vækkeuret til klokken seks, men jeg sover videre
7.00: Står op, spiser morgenmad og laver madpakke
8.00: Går en længere morgentur med Albe
8.20: Når lige en hurtig støvsugning
9-14: Er i skole
14.30: Hjemme igen og går en eftermiddagstur med Albe
15-16.30: Har et hurtigt telefonmøde, arbejder og drikker god kaffe fra vores espressomaskine. Mmh..
16.45-17.30: Tager til intervalløb i fitness
19: Tobber er hjemme, og vi spiser aftensmad
19.30: Fuck. Kommer i tanke om, at jeg skal have køresnacks med til køreturen til sommerhus. Derfor skynder jeg mig at bage muffins
20: Afslapning på sofaen med et afsnit Matador
21: Pakker til weekendturen i sommerhus. Masser af uld og løst tøj
22: Læser videre i “Selfie” og godnat

Fredag 
6.30: Spiser morgenmad og tager tøj på
7.00: Pakker det sidste til sommerhusturen
7.15: Går en lille tur med Albert
7.30: Kysser Tobber farvel og går mod mit arbejde, som ligger ved Dokk1
8-14: Arbejder et par timer med et par pressemeddelelser
14.30: Yes, fri og nu sommerhus. Mødes med pigerne ved Dokk1 og kører i sommerhus..

Mange af jer spørger ind til min work/life-balance, og jeg håber, at indlægget her kan give et indblik i, hvad det er, jeg går og laver, og hvordan jeg prøver at få enderne til at nå sammen. Ikke at jeg har opnået en perfekt kombination endnu, og sidste uge bød også på lidt mere arbejde, end jeg egentlig trives med.

Men nu er jeg spændt på at høre: Synes I, det er sjovt med sådan nogle indlæg her? Hvis det er, må I endelig råbe højt. Så kan det være, jeg skal gentage det igen inden længe. Faktisk er det også skægt for mig selv at se tilbage på, hvad jeg egentlig bruger tiden på. 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

billede-09-09-2017-13-09-48

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS AGENDA // UGE 38