CHRICHRI.DK // I MARTS VIL JEG GERNE..

ANBEFALING // FLØDEBOLLEKURSUS HOS SOCIAL FOODIES

floedebolle-kursus-aarhus-social-foodies2I dag vil jeg fortælle jer om et fantastisk, skæg og utrolig hyggeligt arrangement, jeg var til hos Social Foodies i Aarhus sammen med en god veninde.

Mange af jer kender måske Social Foodies fra København eller som dem, der laver udsøgt gode is. Men hvad I måske ikke ved er, at de også holder til i Aarhus, og at de udover at lave fantastisk is, også afholder flødebollekurser. Min veninde Anne og jeg var så heldige at blive inviteret med til ét af dem, og det var sådan en god oplevelse, som jeg gerne vil dele.

Butikken ligger i M.P. Bruunsgade og selv på en kold lørdag formiddag, var der lang kø ud af indgangspartiet. Indenfor er pladsen trang, og i disken kan du købe deres kendte is men udover det, frister vinduerne også med flødeboller, chokolade og marcipan af aller bedste kvalitet. Social Foodies vision er nemlig, at de gerne vil deltage i hele produktionen: fra kakaobønne til færdiglavet chokolade. Derfor er de også med til at dyrke bønnerne på små, lokale farme i Afrika og overskuddet fra forretningen går direkte til de lokale.

floedebollekursus-social-foodies-aarhusSelve flødebollerkurset bliver holdt inde bag butikken, og der dækker småt men godt fornemmelsen. Alle mand står nemlig samlet om ét bord, og så skal der ellers laves flødeboller. Helt præcist fem små og fem store. Marcipanbundene og skummet står klar, så efter en kort introduktion skydes flødebolleræset i gang.

Først skal skummet på bundene (og det er altså ikke sådan lige til, skulle jeg hilse og sige), hvorefter den skal vendes i en stor skål med flydende chokolade. Fordi man deles om alle remedier, foregår seancen i et roligt tempo, hvor man har tid til at lure de andres teknikker af, og Anne og jeg nåede også at vende hele verdenssituationen imens. Helt perfekt.

floedebolle-kursus-aarhus-social-foodiesImens flødebollerne stille tager form, får man et tag-selv-bord af Social Foodies lækre produkter, og vi smagte derfor både müslibarer, alskens chokolade og ikke mindst holdte vi en kort pause med intet mindre end tre (!) kugler gudegod is fra køledisken! Det er edderdælme god service.

Efter næsten to timer rullede vi hjemad med ti fantastiske flødeboller hver og maverne fulde af chokolade – og en virkelig hyggelig eftermiddag sammen. Alt i alt kan jeg ikke andet end at smide en kæmpe anbefaling afsted til Social Foodies og deres flødebollekursus. Det er en perfekt veninde-date eller fødselsdagsgave til en, du holder af. Prisen er 299 kr. pr. person men for ti flødeboller, snacks og chokolade i uanede mænger og en pause med både is og kaffe må det siges, at være godt givet ud!

Du kan finde Social Foodies her og læse om flødebollekurset her.

Husk at I som altid kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CHRICHRI.DK // I MARTS VIL JEG GERNE..