HJÆLP: HVILKEN ESPRESSOMASKINE SKAL VI KØBE?

GOD WEEKEND

weekendtidGod fredag formiddag. I skrivende stund sidder jeg i min yndlingskrog på Baresso med en cappuccino. Jeg har fri fra praktik i dag, fordi jeg skal skrive praktikopgave, men det er som om, der ikke rigtig kommer noget ned på tasteturet. Så derfor kigger jeg herind for at ønske jer en dejlig weekend.

Selv har jeg en rimelig kort arbejdsdag, da vi tager til Rold i eftermiddag og bliver der til i morgen. Vi skal fejre rund fødselsdag i Tobbers familie, og jeg glæder mig sådan til at komme lidt væk. Selvom det er under 24 timer, er der altså et eller andet fantastisk ved at skulle væk fra sit eget frimærke og sove i bløde hoteldyner. Mine veninder fra de nordjyske kanter siger, at Rold åbenbart skulle være virkelig smuk, så jeg har rimelige store forventninger. Mon nogen af jer har været der?

Ellers så må I have en skøn weekend. Jeg har netop gjort et indlæg klar til Jer i morgen med en virkelig lækker og mega nem vaniljesirup, som er perfekt i iskaffen. Så kan I lige nå at lave den til det gode vejr, som skulle komme på søndag.

Billederne i indlægget her er forresten fra min Instagram, så hvis I ikke følger med der, må I jo endelig kigge forbi. Der kommer en del billeder op, som aldrig rammer bloggen. Bakken på det øverste billede er en, jeg fandt til Kræmmermarked på Tangkrogen. Der var virkelig meget bras, og man skulle betale for at komme ind, så vi var nødt til at købe noget med hjem jo.

Nu vil jeg pakke computeren sammen og spise noget frokost, inden vi kører. Vi snakkes ved i morgen!

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

weekendtid2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP: HVILKEN ESPRESSOMASKINE SKAL VI KØBE?