Hvad så nu? Om babyer og boligdrømme.

Det her er et af de indlæg, der har ligget som en kladde længe, uden jeg helt har kunne få greb om det, og det kan være både godt og skidt. Måske er det et tegn på, det slet ikke skal skrives – måske giver det alligevel god mening for jer, men der er et spørgsmål, der bliver ved med at vende tilbage..

“Nå, hvad så nu? Hvad skal ske? Skal I have børn? Og hvad med hus?”. Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sidst blev spurgt om det. Et tilbagevendende spørgsmål der på sin vis er rettidigt og alligevel ikke, og som har fået mig til at tænke meget og længe, og som jeg også har vendt med Tobber. For det sidste halvår er der sket meget, der gør, at vi udfra set kan virke godt sat. 2018 har været ret crazy, og der er virkelig blevet sat nogle flueben – vi har begge afsluttet vores uddannelser, vi har fået (midlertidige) job, og vi er flyttet i en meget større lejlighed – næsten så stor, at vi ikke ved, hvad vi skal fylde den ud med. Noget, jeg godt kan forstå, folk hæfter sig ved, og som afføder spørgsmålet “hvad så nu?”.

For på en eller måde er det som om, vi skal vide, hvad næste skridt er. Førhen har vi hele tiden haft et mål at sigte efter, men hvad nu? Hvad er næste skridt? Næste projekt? Næste drøm?

Lige nu er det som om, der sker et skæld i min aldersgruppe, og jeg synes, det er kommet med lynets hast. Groft opdelt er der dem, der er færdige med uddannelse, får børn, køber hus og generelt er klar til en ny fase i deres liv. På den anden side er en gruppe, som måske stadig er studerende, bor i bylejligheder, og som (stortset) lever det liv, de også gjorde for 5 år siden, og som ikke har i sinde af ændre det.

Og midt imellem står vi. Med det ene ben i voksenland med tre-værelseslejlighed, hund og 7 år på bagen sammen. Det andet slæber efter og nyder tosomheden, friheden og bylivet. Så sent som i søndags spurgte jeg Tobber – “hvad er det, vi venter på?”, hvor til han uforstående svarede “hvad mener du?”, og det kan jeg såden set godt forstå.

Selvom der det sidste halve år er kommet godt med voksenpoint ind på kontoen, og livet og hverdagen generelt er lidt mere steady, så afføder det ikke fluks projekt hus, lejlighed eller baby. Det er okay at være in between uden at kunne svare på, hvornår næste skridt skal tages, og det skal jeg lige lære at affinde mig med, når folk spørger.

Generelt er jeg fortaler for, at man tager ejerskab over sit liv og ændrer på tingene, hvis man er løbet sur i noget eller drømmer om noget andet. Lige nu ved jeg bare ikke, hvad det andet er, og det er helt okay. I stedet vil jeg nyde, der hvor vi er nu og så se tiden an. For i nogen henseender, så vælger livet for dig, og lige nu tager vi et skridt af gangen (og nogengange ingen) uden at vide, hvor det tager os hen.

 

 

 

1 Comment

  • Reply 4 gode (og billige) steder at arbejde - thitlund.dk 30. oktober 2018 at 6:23 pm

    […] rykker jeg gerne udenfor hjemmets fire vægge, når der er nogle svære indlæg at tage fat på (som det her), eller nogle store opgaver at […]

  • Leave a Reply