Jeg har fået job!

Så – nu kan jeg endelig dele det med jer. Jeg har nemlig fået job! Endda dét som jeg aller helst ville have, og jeg er så glad, lettet og ikke mindst træt! Normalt har jeg det tungeste og bedste sovehjerte, og jeg kan slumre væk fra de fleste bekymringer, men den sidste måneds tid har jeg godt nok sovet dårligt. Tænkt på job, inden jeg faldt i søvn, ofte imens jeg sov, og ikke mindst i de vågne timer til trods for, at jeg faktisk ikke har været arbejdsløs, siden jeg blev færdig i midten af januar.

Hvis I mangler et recap af, hvordan jobsituationen har set ud, så blev jeg færdiguddannet fra Journalisthøjskolen i januar. Bagefter var jeg lovet job til slutningen af februar, der hvor jeg har været studentermedhjælper, og hvad der skulle ske derefter, var uklart. Jeg har derfor sendt jobansøgninger, har været til flere jobsamtaler og fik faktisk også sagt ja til et job, jeg efterfølgende måtte sige nej til. Men i sidste uge blev det endelig afklaret, hvad jeg skal lave de næste 12 måneder – jeg er nemlig blevet ansat hos det kommunikationsbureau her i Aarhus, hvor jeg både var i praktik i slutningen af mit studie og sidenhen har været studentermedhjælper hos. Og det er verdens bedste følelse. Intet mindre. Jeg er nemlig super glad for de opgaver, jeg sidder med, mine kollegaer er hamrende dygtige, jobbet er ret fleksibelt, og så er der et eller andet ved bureaulivet, der tiltaler mig. Der er altid knald på, der er mange forskellige slags kunder og opgaveføljetonen bliver kun ved med at udvide sig.

Så. Det er status. Og jeg er glad for, at jeg kan dele den med jer! Så om små fjorten dages tid er jeg fastansat (ihvertfald de næste 12 måneder) i en 30-timers stilling i et job, jeg virkelig er glad for og med en arbejdsmængde, der gør, at jeg stadigvæk kan lave alt det ved siden af, som jeg synes, er sjovt.

Hvis det har interesse, vil jeg gerne fortælle lidt mere om, hvad jeg helt konkret kommer til at lave? Jeg også gerne lufte, hvorfor jeg har prioriteret af få 30 timer fremfor 37 – det synes jeg, er en ret spændende diskussion nemlig. Lad mig endelig høre, om det er noget, I vil høre mere om?

 

GemGem

GemGem

14 Comments

  • Reply Anne 18. februar 2018 at 8:28 am

    Stort tillykke med jobbet, Thit! Jeg vil rigtig gerne høre mere om dine opgaver, samt hvorfor du har prioriteret en stilling på 30 timer. Selv er jeg lidt skræmt over en dag at skulle arbejde 37 timer + interessetimer, så synes, det kunne være spændende at høre!

    • Reply Thit 18. februar 2018 at 2:42 pm

      Tusind tak søde Anne <3 Og det er jeg glad for! Jeg tænker, der nok er nogle, der går med samme overvejelser, så det er dejligt at høre, at du vil synes, det er spændende. Jeg brygger allerede på et indlæg. Rigtig god søndag til dig!

  • Reply Vanessa 18. februar 2018 at 10:32 am

    Jeg vil også gerne høre mere om, hvorfor du kun abejder 30 timer – og hvad det betyder for din økonomi?

    • Reply Thit 18. februar 2018 at 2:40 pm

      Hej Vanessa. Det vil jeg meget gerne fortælle om 🙂 Jeg tror ikke, jeg er ‘modig nok’ til at fremlægge min løn, men jeg vil gerne fortælle noget om de overvejelser, jeg har gjort mig ift., hvordan jeg kan leve og samtidig arbejde mindre, end hvad man normalt gør.

  • Reply Camilla Tromborg 18. februar 2018 at 2:59 pm

    Tillykke med jobbet! Og god ide med at åbne op for 30 timer istedet for 37, det tror jeg også selv jeg ville prioritere hvis muligheden bød sig 🙂

  • Reply Signe Ahler 18. februar 2018 at 4:42 pm

    Hej Thit, stort tillykke! Vil super gerne høre mere om det hele Kram Signe

    • Reply Thit 20. februar 2018 at 9:43 am

      Hvor er du sød, Signe <3 Jeg glæder mig, til vi ses. Klem

  • Reply Annette Beck 18. februar 2018 at 5:10 pm

    Stort tillykke dejlige Thit.
    ❤️

  • Reply Christoffer 18. februar 2018 at 5:21 pm

    Stort tillykke med jobbet Thit! 😀 altid rart at få fremtiden sikret!

    Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du har prioriteret din tid ift til at få sendt ansøgninger ud og hvad du ville søge, nu her mens du har sendt ansøgninger ud 🙂 – Håber mit spørgsmål giver mening.

    God aften.

    • Reply Thit 20. februar 2018 at 9:45 am

      Hej Christoffer. Det er faktisk et mega godt spørgsmål! Det vil jeg rigtig gerne prøve at sætte nogle ord på. Bare lige så jeg forstår nr. 2 spørgsmål rigtigt, så vil du gerne høre om, hvilke jobs jeg har søgt, ikke? 🙂 Rigtig god dag!

      • Reply Christoffer 20. februar 2018 at 5:21 pm

        Hej Thit. Det lyder godt – jeg kunne godt bruge nogle tips, til hvordan man kan få prioriteret sin tid ift at få sendt nogle ansøgninger ud. 🙂
        Vedr spørgsmål 2, så er det helt korrekt, at det var det som jeg mente. Rigtig god aften til dig.

  • Reply Caroline 18. februar 2018 at 9:44 pm

    Hjertelig tillykke med jobbet søde Thit! Hvor er det bare dejligt for dig og mega sejt gået. Og det lyder så dejligt med 30 timer – det ville jeg helt sikkert også selv have 😀 Knus Caro

  • Reply Jobsøgende: En rejse uden destination – thitlund.dk 1. marts 2018 at 5:23 pm

    […] og fremmest skal jeg starte med at sige tusind tak for al den søde ros og de heppende ord, det her indlæg medførte. Det var så rart endelig at kunne fortælle, hvad jeg har gået og bakset med, og at det […]

  • Reply Når 37 timer ikke er lykken for alle – thitlund.dk 19. marts 2018 at 1:40 pm

    […] jeg har fortalt, at jeg har fået job, og jeg har delt mine tanker om at være jobsøgende, kan jeg høre, at det er noget, mange af jer […]

  • Leave a Reply