Jobsøgende: En rejse uden destination

Først og fremmest skal jeg starte med at sige tusind tak for al den søde ros og de heppende ord, det her indlæg medførte. Det var så rart endelig at kunne fortælle, hvad jeg har gået og bakset med, og at det heldigvis faldt ud til den bedst tænkelig side! Faktisk er i dag min aller første dag i min nye stilling! Men det har sørme ikke været en dans på roser at søge job, tværtimod, og jeg har ikke engang været jobløs – kun jobsøgende! Det lød som om, I rigtig gerne ville høre mere til hele processen, de tanker jeg har gjort mig undervejs, og de prioriteringer jeg har valgt, nu hvor jeg har landet et job, og det vil jeg hellere end gerne fortælle lidt om.

Ofte er en blog jo et sted, hvor man deler glansbilleder og alle de gode historier, og jeg vil gerne prioritere, at det er rart at være herinde, men noglegange klæder det blogland såvel som venindekredse at sænke paraderne lidt og vise de lidt mindre vellykkede sider frem, så det vil jeg gerne slå et slag for i dag – for hold fast jeg syntes, det var hårdt at søge job.

Det bedste jeg kan sammenligne det med er, hvis man stod i en lufthavn uden at vide, hvor man skulle rejse hen, og hvornår flyet lettede. Selvfølgelig har man selv en vis indflydelse, men hver eneste gang man sender en ansøgning afsted sender man en lille bitte smule af sin personlighed, sit håb og sin drøm om destinationen, som andre derefter er herre over. Den første gate er, at man overhovedet bliver kaldt til samtale. Ofte kommer der bare en automatisk mail om, at de måske har valgt en anden, og i værste tilfælde hører du aldrig noget. Den næste og aller hårdeste gate er, når har været til samtale. Når du har jublet og klappet dig selv på skuldren over, at du var god nok. Du begynder at kunne skimte, hvor rejsen går hen, du planlægger, håber og drømmer, for du har fået en lille bid af, hvordan hverdagen kan komme til at se ud. Selv uden du vil det, begynder du levende at forestille dig det. Og pludselig er det aflyst. Fordi du ikke var god nok. Fordi der var en, der var bedre, dygtigere, havde mere erfaring, og så er du igen kastet tilbage til ventehallen, hvor tavlen over afgange og jobopslag konstant ændrer sig.

De fleste siger, at det jo altid er super flot, hvis man kommer til samtale, og det er det også. Det er der ingen tvivl om. Men det er også derfor, at en afvisning virkelig gør ondt. “Har du prøvet at…?”, “Husk nu..“, “Du kunne jo skrive at..” – der er masser af velmenende ord, men bare fordi man er jobsøgende, er man ikke dum. De fleste ved godt, hvordan et CV ser ud, og hvordan man skriver en nogenlunde ansøgning, ofte, og især i min branche, er der bare rigtig, rigtig mange om buddet. Til nogle af de jobs jeg har søgt, har vi været omkring 500 – og så er det altså både talent og held, der spiller ind.

Derfor kan jeg kun give dem, der er jobsøgende, en kæmpe mental highfive for det er virkelig ikke en sjov situation at stå i. Heldigvis får langt, langt de fleste jo job, og jeg er måske også en smule kynisk, men jeg tror på, at hvis man virkelig vil have job, så skal man nok få det. Måske er det ikke drømmejobbet, man scorer i første omgang (og det synes jeg heller ikke, man kan forvente!), men som det så rigtigt hedder sig, så er det første skridt ind på jobmarkedet altid det største.

I var et par stykker, der spurgte, om jeg vil dele min erfaring i forhold til jobsøgning – altså hvordan jeg har prioriteret at skrive ansøgninger og hvilke jobs, jeg har søgt. Det lover jeg, der kommer et indlæg om snarest. 

 

 

 

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

No Comments

Leave a Reply