UGENS AGENDA // UGE 41

KAFFEGLÆDE OG VORES ESPRESSOMASKINE

I var med, da jeg fortalte, at vi overvejede at købe en ny kaffemaskine, og jeg fortalte jer også, da vi havde truffet et valg, så nu er det vist på tide med en lille opfølgning. Og jeg kan godt fortælle jer, at vi har været glade for vores mastrodont af en kaffemaskine. Jeg måske lidt mere end Tobber, men den taler altså også liige ind i mit gamle barista-hjerte.

Hvis I lige skal have et brush up på vores kaffeeventyr, begyndte vi i foråret at snakke om at købe en ny kaffemaskine. Først overvejede vi at købe en Delonghi Distinta, men efter mange og gode råd fra jer, skyndte vi os at ændre kurs. Delongi skulle nemlig ikke være en særlig god maskine, så i stedet endte vi med en Rancilio Silvia, som jeg også kun har hørt godt om. Prisen er en del mere pebret, men efter en hurtig søgning på dba fandt vi den samt kværnen til omkring 2800 kroner (det vil sige cirka halv pris i forhold til originalprisen).

Men. Den kan altså sit kram – når man lige får styr på den. Men når det er sagt, så skal man altså også kunne lide at arbejde lidt for kaffen, for det kræver det altså. Vi kværner nemlig bønnerne selv, og udover det larmer lidt, så tager det sin tid at finde frem til den perfekte formaling, dosering og tryk. For at espressoen løber godt, skal formaling og dosering nemlig gå op i en højere enhed, men når den først er fundet, så kører det altså.

Faktisk har vi været glade for Peter Larsens espressobønner lige siden, vi købte maskinen. Aller helst ville jeg have Baresso’s (ja, jeg arbejde der i seks år, så måske det er en arbejdsskade), men de sælger desværre kun deres bønner i 2 kg poser, og det er altså for meget til vores lille kaffefabrik. Men heldigvis er Peter Larsens espressobønner også rigtig gode. Smagen er fyldig, rund og ikke for syrlig – og så er det til at betale. Selvom jeg er lidt en nørd omkring kaffe, bliver jeg altså nærig, når bønnerne koster over 100 kroner.

Processed with VSCO with a6 presetEt af de vigtigste parametre for mig i forhold vores nye maskine var, at den kunne lave en god, cremet mælk, som gav cafeerne baghjul, og det kan den altså! Trykket er højt, og det giver altså et godt afsæt for at lave fløjsblød mælk uden bobler. Og så kan man jo nørde latteart hvis man, ligesom jeg, synes det er skægt.

Derudover er espressoen varm, hvilket jeg slet ikke synes, vores gamle Nespresso-kapsler blev.

Faktisk ved jeg ikke noget bedre end at nyde gode kaffestunder med Tobber, og vores nye espressomaskine har altså oppet gamet. Hvis jeg ikke har noget specielt spændende på programmet glæder jeg mig bare til at brygge en god kop kaffe (små glæder – i know), men sådan en espressokrabat er altså prikken over i’et. Den er helt sikkert ikke et førstevalg hos alle, men herhjemme er vi mere end glade for investeringen.

Hvilken kaffemaskine har i? 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

billede-12-08-2017-12-27-56

 

 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGENS AGENDA // UGE 41