EN AF DAMERNE I LADIES FIRST

MIN UGE // UGE 22

589be54b-cf7b-42ef-a32b-4414ce9d8402Godmorgen derude. Har I nydt solen og den forlængede weekend? Det kan I tro, jeg har og har både været på Strandbaren, spist grillmad hos min mor, drukket kaffe i byen og nydt solen i haven. Og ikke mindst slappet af. På torsdag siger kalenderen 1. juni, og de næste par uger kommer der drøn på. Især fordi vi på lørdag holder stor sommerfest for næsten 50 mennesker (kryds lige fingre for godt vejr!). Men der er også et hav af andre herligheder, jeg glæder mig til. Marts har været rimelig hverdagstriviel, mens juni kommer til at se helt anderledes ud, og selv hverdagene bliver et hav af herlige festligheder. Lige som jeg gerne vil have det i forlængelse af mine ønsker for 2017.

Den kommende uge bliver kort sagt travl og god – så bare her.

Ugens arbejdsuge byder på 32 timer i praktik og omkring 5 timer på mit studiejob.

Jeg har planer om at skrive to blogindlæg. Og træne fire gange.

I aften skal vi som sædvanlig til hundetræning med Albert.

Tirdag aften bliver god! Der skal jeg nemlig både til Ladies First arrangement og høre en mini-koncert med Tina Dickow.

Og onsdag skal jeg til madklub.

På torsdag henter vi vores nye espressomaskine. Tak for alle jeres input! Det betød, at vi ændrede kurs.

Jeg dødglæder mig til på lørdag, hvor vi holder sommerfest.

Derfor venter der også en hulens masse indkøb, og så skal jeg finde ud af hvilken velkomstdrink, vi skal lave. 

Jeg er nervøs for, om der kommer regn på lørdag. Og hvad vi gør, hvis der kommer.

Og så vil jeg gerne holde fast i min nye gode vane med at lægge telefonen væk efter klokken 20. Det giver nyvundet tid!

Ellers ønsker jeg Jer en dejlig mandag <3 Hvad har I mon af planer? Jeg er på vej ud af døren til morgentræning, inden ugens længste arbejdsdag starter, og så skal vi jo til hundetræning i aften. Mandag er altid lang herhjemme, så jeg vil skynde mig afsted. Vi snakkes ved!

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ her

   

5 kommentarer

  • Annette Beck

    Bliv nu ikke for stresset til på lørdag! Du skal jo også nyde dagen.
    Vi glæder os meget.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvor mon den fine kop på billedet er fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Hej Maja! Haha, hvor skægt du spørger. De er faktisk fra Kvickly, men jeg så dem her i Aarhus for ikke så lang tid siden. Jeg er virkelig glad for dem, selvom de er ret varme at holde ved 😉 Men de er perfekte som urtepotteskjuler også. Forhåbentlig kan du støve dem op i din lokale Kvickly? God mandag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Det lyder godt, jeg må på udkig – de er super fine og enkle 😉 Mange tak, god mandag til jer også!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN AF DAMERNE I LADIES FIRST