MØD EN INSTAGRAMMER // HVEM SKAL VÆRE DEN NÆSTE?

NY I BYEN // MIT FØRSTE BLOGGERJOB

picmonkey-collageNogle gange glemmer jeg helt at fortælle, hvad der egentlig sker bag kulissen, men jeg har fået mit første rigtige job igennem bloggen, og jeg er pavestolt! Jeg er nemlig blevet fast skribent på Nyibyen, som guider kommende og nye tilflyttere til, hvad de skal se og opleve i vores dejlige by. Det er lige i min ånd, og jeg er så glad for at få lov til at dele tips og anbefalinger derinde. Faktisk er mit første indlæg allerede lagt op. Det er en guide til, hvilke arrangementer og events der er i juli her i Aarhus. I kan finde den lige her. Selvom det er sommerferie, sker der altså en hel masse godt! Jeg synes næsten, det er synd for jer, der skal hjem, at I ikke får lov at opleve Aarhus, når ferien for alvor sætter ind, haha. Her er en helt speciel stemning – næsten sådan parisisk med folk der drikker morgenkaffe i solen på fortovscafeerne og kold hvidvin om eftermiddagen. I skulle opleve det, siger jeg bare 😉

Men ja, skribent på Nyibyen er mit første rigtige job gennem bloggen, og når jeg siger det, mener jeg altså et længere samarbejde, hvor jeg tjener rigtige penge, haha. Det er en sjældenhed her i bloggerland, at man bliver betalt for det, man laver – så jeg er pavestolt og ser det som et kæmpe cadeau af mit arbejde. Mange tror fejlagtigt, at man som blogger tjener penge på alt, hvad man laver, men det er altså løgn.

Der kommer højst sandsynlig også et filmhold på besøg i løbet af de næste par uger – noget, jeg aldrig har prøvet, og jeg skal da være den første til at sige, at jeg er dødnervøs! Det der med at være foran et kamera, ligger mig altså ikke særlig naturligt (kun overfor Tobber). Faktisk var jeg lige ved at sige pænt nej tak, men for faen – hvorfor ikke? Jeg synes, det er vildt angst provokerende, men noglegange skal man altså vende kinden til den lille djævel på skulderen, lukke øjnene og hoppe ud i det. Så det gør jeg! Jeg skal selvfølgelig nok sige til, når der er noget klar (kryds lige fingre for god hårdag og alt det der!), haha.

Synes I egentlig, der er spændende at læse om, hvad der foregår bag bloggen? Jeg bliver ofte spurgt af veninder og familie, hvad min masterplan med bloggen er – er det noget, I har lyst til at høre om? Ikke fordi der er en stor forkromet én, men måske det kunne være interessent at høre, hvordan jeg opsøger og indgår samarbejder? Jeg kan slet ikke forstå alt det hemmelighedskræmmeri, der skal være om, hvordan man arbejder og tjener penge, så jeg vil hellere end gerne dele ud af mine do’s and dont’s. Lad mig høre fra jer, hvis det har interesse!

Ellers må I have en dejlig torsdag aften! Her står den på Under The Dome i sofaen, og så har jeg sommerferie i morgen! Jeg glæder mig så, så meget!

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ her

   

3 kommentarer

  • Annette Beck

    Du er bare så dygtig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det kunne være vildt spændende at høre lidt mere om, hvad der foregår “bag kulisserne” på bloggen. Rigtig god aften til dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Tak for din kommentar Anne! Så vil jeg skrive lidt mere om det. Er der noget bestemt du gerne vil høre om? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MØD EN INSTAGRAMMER // HVEM SKAL VÆRE DEN NÆSTE?