CHRICHRI.DK / I JANUAR VIL JEG GERNE..

MØD EN INSTAGRAMMER / ANE SCHEEL

ascheel2Kender I dem, som man på et øjeblik bliver fuldstændig bidt af? Sådan har jeg det med Ane. Hendes billeder er så simple, men alligevel én af de profiler jeg følger, som har aller mest dybde. Ane deler nemlig ikke bare glansbilleder på Instagram – der er altid en dybere følelse bag, som man tydeligt mærker på den anden side af skærmen. Ane er nemlig mor til den sejeste lille pige, som lider af en sjælden sygdom, hvorfor der ofte deles glimt og historier fra sygesengen. Hun er sådan én, jeg krydser fingre for, når de svære ting skal bekæmpes, og jeg glæder mig over hendes lykke, når det går godt. Jeg vil virkelig anbefale jer at kigge forbi hende her – tag rigtig godt imod hende <3

Velkommen til søde Ane. Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Mange tak Kære Thit. Jeg hedder Ane, jeg er 26 år gammel og alenemor til Vilja. Vi bor i en lillebitte lejlighed på Nørrebro, hellere bo småt men godt. Nørrebro har dannet rammerne for vores hjem de sidste 6 år. Jeg elsker alt ved vores bydel og drømmer om at blive gammel lige her. Jeg er Nørrebro’er med stort N og udnytter alt hvad området har at byde på – fra folkekøkken til springgymnastik. Vi føler os meget heldige for her, har vi mine forældre, søskende og veninder tæt på.

Til dagligt læste jeg til sygeplejerske, men har netop droppet studiet, som ikke længere føltes som den rigtige vej. Lige nu er jeg i gang med at finde ud af hvad fremtiden skal bringe, men jeg er sikker på jeg nok skal finde min vej. Noget livet har lært mig, måske på den lidt hårde måde er, at man skal nyde hver dag og det har jeg i sinde.img_7568Hvordan startede du med at instagramme? 
Jeg startede med at instagramme tilbage i 2012, dengang var det som så mange andre, for at give mine billeder et ”flot” filter. Billederne var en god blanding af vores hverdag, præcis som den stadigvæk er. Jeg har ikke slettet alle de gamle billeder da jeg syntes det er lidt sjovt at se tilbage på.

Hvor lang tid bruger du på at tage billeder?
Jeg bruger ikke særlig lang tid på at tage mine billeder. Jeg tager billeder stort set alle steder jeg kommer og jeg elsker at tage billeder. Mine bedste billeder bliver oftest bare fanget i øjeblikket – med min iPhone 6.

Til gengæld går jeg meget op i at prøve at fange enkeltheden og stemingen i selve billedet og hvis der er for mange forstyrrelser i mine billeder bliver de altså sorteret fra.img_7571Hvilke redigeringsprogrammer bruger du?
Jeg bruger VSCO – Jeg syntes det er nemt, simpelt og hurtigt.

Hvordan har du fået opbygget så mange følgere?
Nu er jeg jo ikke en stor instagrammer, selvom jeg har været på mediet i årevis. Jeg har i årenes løb mest brugt instagram for min egen skyld. Jeg har ofte brugt det til at udtrykke de svære tider med sygdom og derfor har jeg altid haft privat profil. For ca. et års tid siden åbnede jeg min profil op og så voksede min profil i takt med, at jeg også selv blev mere aktiv. Jeg er rigtig glad for at min profil vokser for jeg kan mærke at vores historie rammer noget i andre.

Og HEY, så elsker jeg at blive inspireret og inspirere.

Processed with VSCO with a8 presetHvem elsker du selv at følge?
Jeg har uden tvivl en svaghed for profiler, der har noget personligt og genkendeligt bag sig, som f.eks. @sidsellydom, @mortilmernee, @signepyt, @frejatroelsen, @signesm, @signe_v, @laurastorbjerg, @idkragh, @irenedkw, @roselion, @endnu_en_mor, @christinarohde_, @vibekelentz, @gry.janum, @mariacamillajo, @nadiahwhyte, @smillavanilla, @michalaomholt og @miss_shirzad.

Find Ane på Instagram lige her eller besøg hendes blog.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

img_7570img_7569img_7572

   

1 kommentar

  • Usually I don’t learn article on blogs, but I would like to say that this write-up
    very compelled me to check out and do so! Your
    writing taste has been surprised me. Thanks, quite nice post.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CHRICHRI.DK / I JANUAR VIL JEG GERNE..