VIL DU SPISE BILLIGT PÅ EN AF BYENS ALLER BEDSTE RESTAURANTER? // SMAG PÅ BYEN

MØD EN INSTAGRAMMER // BYBAK

instagram-by-bak1En kold vinteraften faldt jeg over @bybak på Instagram, og lige siden har jeg været besat. Dorte, som står bag instagramprofilen og bloggen af samme navn, ramte min æstetiske sans. Hun tager billeder, der giver mig lyst til at lave hjemme-syslerier, drikke kaffe i lange baner og nyde livets stille gang. Dortes instagram-profil afspejler fint hendes blog-univers, hvor der er fokus på indretning, madlavning og livets små glæder i al almindelighed. Jeg elsker at følge med på sidelinjen, og i dag har jeg faktisk lokket hende med herind. Tag rigtig godt i mod @bybak.

Kære Dorte. Velkommen til. Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Jeg hedder Dorte, og jeg er lige fyldt 39 år. Jeg har blogget i 6 år med et stort fokus på indretning og livsstil, og jeg bruger min Instagram til på en anden måde end bloggen at efterlade små glimt og visuelle historier. Jeg plejer at sige, at jeg gerne vil frembringe ro og glæde med mine billeder, som jeg bruger en del tid på. Jeg er frisør af uddannelse, men har arbejdet en del år med projektledelse og event-koordinering også, så mine erfaringer er vist ret brede. Privat har jeg 2 piger på 6 år og en mand, som også interesserer sig for kommunikation og marketing.

Hvordan startede du med at instagramme?
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg startede men nok i 2012, vil jeg tro. Jeg troede egentlig, det var en billederedigeringsapp, så jeg fik et chok første gang der pludselig lå hjerter ved mine billeder.

Hvor lang tid bruger du på at tage billeder?
Det varierer en del, men jeg sætter tid af til det et par gange om ugen. Det er noget, jeg prioriterer og gør mig umage med og jeg er ret kritisk med, hvad jeg lægger på min Instagram.

Hvilke redigeringsprogrammer bruger du?
Jeg tager alle mine instagram-billeder med iPhone-kameraet og så efterbehandler jeg dem i VSCO. Jeg har nogle ret faste arbejdsgange og ved lige præcis hvilket filter og skær, jeg foretrækker til madbilleder og hvilket der går til børn, kan osv. 

instagram-by-bak4Hvordan har du fået opbygget så mange følgere?
Hm, jeg synes jo faktisk ikke, det er fordi jeg har så mange følgere, men det er nok en blanding af læsere fra bloggen, brug af diverse hashtags, som samler communities med bestemte interesser og så en masse dedikation til at være på Instagram. Hvis man bare lægger et billede op, og så smutter ud i virkeligheden igen, så får man nok ikke så mange relationer derinde.

Hvad er et godt billede for dig?
Et godt billede fortæller en lille historie eller vækker en god følelse. Jeg kan ikke lide, hvis billedet er gulligt, men jeg kan heller ikke lide det overeksponeret, så et roligt billede med plads til lidt skygger og slør men med et motiv eller en historie, der er tydelig.

Hvem elsker du selv at følge?
Det er nogle ret forskellige profiler jeg kan lide at følge, men lige for tiden er jeg meget begejstret for @thegelfis, som har den fineste æstetik og 3 super skønne piger, som ofte er en del af motivet. @tmilvertz har jeg også været glad for i mange år, fordi hun altid får en følelse af nærvær ind i hendes billeder og så synes jeg generelt at @mortilmernee gør det godt. Hun skifter stilen ud en gang imellem og er meget dedikeret til bestemte temaer, hvilket gør, at det aldrig er uinteressant at følge med hos hende. Hun og jeg startede i øvrigt blog nogenlunde samtidig, så på den måde går vi også way back.

Hvis du har lyst til at se endnu mere til Dorte, kan du finde hende under @bybak på Instagram eller på hendes blog. Selv elsker jeg at følge med begge steder! Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her
Processed with VSCO with m3 presetProcessed with VSCO with m3 preset
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIL DU SPISE BILLIGT PÅ EN AF BYENS ALLER BEDSTE RESTAURANTER? // SMAG PÅ BYEN