FREELANCE JOB // MINE BEDSTE TIPS

MØD EN INSTAGRAMMER // STINE MARIE ROSENBORG

stinerosenborgFindes der en bedre måde at starte mandag på end med ny inspiration? Ikke hvis I spørger mig. Derfor får I i dag lov at få et glimt bag kameraet hos en dame, som jeg er umådelig stolt over at have på besøg herinde. For der findes bare nogle Instagrammere, som man falder pladask for, og som man trofast følger, og sådan har jeg det med dagens gæst. Jeg kan bladre igennem hendes feed flere gange om ugen, og hendes billeder emmer af ro, varme og personlighed. Hun har hang til grønne planter, god morgenmad og langsomme morgener, og hun fanger på fineste vis det hele i et skønt sammensurium af enkelthed og kant. Og så har hun nok Københavns smukkeste lejlighed.

Tak rigtig godt imod Stine Marie – bedre kendt som @srosenborg.

Velkommen til kære Stine Marie. Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Tak Thit. Jeg hedder Stine Marie Rosenborg, 32 år, bosiddende på Vesterbro med min kæreste og arbejder til dagligt som restaureringsarkitekt.

Min Instagram profil omhandler stort set kun min lejlighed. Jeg har efterhånden boet i lejligheden i lidt over 3 år. Jeg startede med at sætte lejligheden i stand da jeg stadig gik på arkitektskolen. Jeg strippede stort set hele lejligheden og sat den i stand på et SU-budget.

Udover at pusle med min lejlighed så eeeelsker jeg morgenmad og planter, som man formentlig godt kan fornemme på min Instragram-profil. Det er helt klart mit favorit måltid, og de bedste morgener, er dem hvor jeg virkelig kan sidde og nyde min morgenmad længe.

Vi tager os også tid til at sidde ned sammen med morgenmaden i hverdagen. I nogle perioder har en af os for travlt, men det er virkelig en fantastisk start lige at sidde med en kop kaffe og vende hvad dagen byder på mens P1 kører i baggrunden.

img_2737Hvordan startede du med at Instagramme?
Jeg startede med at instagramme i foråret 2012. Jeg havde på det tidspunkt haft Instagram-appen noget tid, men jeg brugte den mest til at lege med de forskellige filtre.

Da jeg startede, tog jeg nogle meget simple og meget hvide billeder – jeg var næsten bange for de mindste skygger. Det har altid været min lejlighed (og morgenmad), som har været omdrejningspunktet for min Instragram-profil. Min indretning, stil og min feed har dog ændret sig markant. Billederne er ikke længere så hvide, men emmer mere af materialitet og stemning. Jeg kan især godt lide at arbejde med lyset og kontrasterne i lejligheden.

Hvor lang tid bruger du på at tage billeder?
Det er meget forskelligt. Nogle billeder opstår spontant, hvis fx lyset lige falder på en bestemt måde i lejligheden. Andre billeder er helt sikker mere opstillede og ”planlagt”, fordi jeg har fået en god idé eller bare har lyst til at lege lidt med mine ting og opstille et lille stilleben.

Jeg vil også gerne indrømme, at jeg nogle gange kan tage adskillige billeder, men som regel ender jeg med at bruge det første billede, fordi det fangede et øjeblik og ikke var så gennemtænkt.

img_2428Hvilke redigeringsprogrammer bruger du?
Jeg redigerer stort set alle mine billeder direkte i Instagram-appen. Jeg havde en kort periode hvor jeg brugte Snapseed, men nu er jeg tilbage til Instagrams egne redigeringsmuligheder. Jeg bruger aldrig filtre, men alle mine billeder er dog justeret lidt.

Hvordan har du fået opbygget så mange følgere?
Jeg ser ikke mig selv som en specielt stor instagrammer, med specielt mange følgere. Jeg har dog en trofast følgerskare, som jeg stille og roligt har bygget op over de sidste par år.

Der kom måske lidt flere følgerne til, da jeg fik min lejlighed på Vesterbro og begyndte istandsættelsen. Billeder af mit køkken er faktisk en sikker vinder for nye følgere – det er altid de billeder, der booster antallet af mine følgere lidt.

img_1063Hvad er et godt billede for dig?
Et godt billede er stemningsfyldt. Jeg elsker lyset i vores lejlighed og nyder de dage, hvor jeg er hjemme og har mulighed for at fange det. Det ændrer sig meget i løbet af dagen. Fra morgensol i køkkenet til eftermiddagssol i stuerne, refleksion fra nabofacader osv.

Hvem elsker du selv at følge?
@amerrymishap @solveigsdotter @idestrup @an.interior.affair @linedahyernst @rockpaperdresses

Se mere til Stine på hendes Instagram 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

img_3072img_3006img_0936

   

4 kommentarer

  • Ulla Mette

    Hun er da en skøn tøs, hende Stine Marie! Sikke en fin lejlighed på Vesterbro

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Ja, det er hun nemlig! Og ja, hun bor i sådan en fin og misundelsesværdig lejlighed!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er første hang keg bliver præsenteret for Stines insta, men hvor er den dog hyggelig, smuk og idyllisk! Den bliver også en af mine faste must-tjek nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREELANCE JOB // MINE BEDSTE TIPS