23 ÅR OG ET TILBAGEBLIK

MØD EN INSTAGRAMMER // SUSANOESTDAHL

susan11Jeg elsker, når folk har deres helt egen fotostil på Instagram, så man ikke er i tvivl om, hvem billedet tilhører. Sådan har jeg det med dagens gæst. Hun har nemlig et fuldstændig klokkeklart feed, og hendes billeder emmer af personlighed og integritet. Og så har hun verdens lækreste lille barn. Tag rigtig god i mod Susan Østdahl.

Velkommen til. Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Mange tak. Jeg hedder Susan Østdahl, og fyldte 26 år i december. Privat er jeg gift på tredje år med Jonas. Forinden jeg blev mor, var jeg sikker på at jeg aldrig ville starte med at identificere mig som værende ens mor. Men der har jeg taget grueligt fejl. Helt naturligt vil min næste oplysning være at vi sammen har Asker på halvandet år. For resten er klichéen god nok – den der med at der ikke er noget større i livet end at blive forældre. Vi er bosat i et hus på samme vej, hvor jeg selv er vokset op med bedsteforældre 50 meter fra os i Trekantsområdet. Den tryghed definere mig ret godt. Herudover studerer jeg jura på Syddansk Universitet. Jeg har altid haft en stor interesse i det politiske billede, og troede i mange år mit fremtidige erhverv lå indenfor politik. Jeg kastede i stedet min interesse over den juridiske kundskab med primær interesse i børne- og familieretten. Afslutningsvis holder jeg meget af et langsomt tempo, forårsfornemmelser og kaffe i godt selskab.

susan-5Hvordan startede du med at instagramme?
Jeg er nok en af de heldige mødre, som under barsel fik enormt meget tid til mig selv. Asker var en rigtig sovetryne, og sov mindst 6-8 timer om dagen. Jeg oprettede en profil, måske også mundet ud i ensomhed eller kedsomhed. De to ting kan være lidt svære at skille ad. Hurtigt fandt jeg et virtuelt inspirerende univers med andre medmødre. Udover at interagere med andre, fik jeg en interesse for også selv at kunne være med til at præge og inspirere. Derfor begyndte jeg at gå mere op i billedernes kvalitet, opsætning mv. For nyligt investerede jeg i et Nikon spejlrefleks kamera, fordi jeg ærgrede mig over manglende kvalitet ved billeder på telefonen. Især portrætter af vores dreng, som jeg gerne vil gemme til andet end sociale medier. Generelt er det vigtigt for mig at det giver et sandfærdigt billede af mig, og min familie. Ellers bliver det ikke ved med at være sjovt. Jeg bemærker dog, at jo flere følgere der kommer til, jo sværere bliver det at dele ud af sig selv. Men jeg forsøger at udfordre mig selv, og derfor kan man ved nogle af mine billeder også finde små skriverier fra mine tanker og holdninger.

Hvor lang tid bruger du på at tage billeder?
Det kan være forskelligt, men jeg tror aldrig det har taget mere end ti minutter. De fleste af mine billeder er øjebliksbilleder, især af vores dreng. Han er en alder, hvor jeg umuligt ville kunne få ham til at gøre noget bestemt. Det er vigtigt for mig aldrig at afbryde eller forstyrre hans leg, og det vil jeg ikke gå på kompromis med. Ved portræt billeder forsørger jeg ofte at forholde mig passiv, eller tale med ham mens jeg har mit kamera. Lige for tiden, så leger vi gemme bag mit kamera. Så hver gang jeg holder kameraet råber han ’bøh’. Ligeledes forsøger jeg at begrænse fotografering til to-tre gange om ugen, og mindre endnu af ham.

susan-4Hvilke redigeringsprogrammer bruger du?
VSCO, som fungerer nemt og hurtigt fra telefonen. Det er ekstremt brugervenligt. Jeg redigerer hvert billede manuelt, og efter princippet ’less is more’. Jeg bryder mig generelt ikke om overredigeret billeder, selvom det imponerer mig når andre formår at få deres ’feed’ til at blive overordnet ens. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til.

Hvordan har du fået opbygget så mange følgere?
Ud fra et tidsmæssigt perspektiv, kan man muligvis godt tale om at der er kommet en del følgere til efterhånden. Det tager jeg som et skulderklap, og er taknemmelig for at blive taget godt imod. Jeg tror en stor del af det skyldes, at jeg nyder at integrere med folk som krydser min vej. Jeg gør mig altid umage på at besvare kommentarer hvad enten det er et lille grønt hjerte, eller spørgsmål om hvor skabet fra IKEA er købt. Jeg ligger altid selv et besøg forbi personerne også. I februar deltog jeg i CIFF kids, som gav en mulighed for at møde nogle andre, som jeg normalt kommunikere med bag skærmen. Endvidere er jeg blevet beriget med to gode venskaber i @camillaguldbrandt og @olisepigens. Venskaberne havde sit egentlige afsæt fra Instagram, trods at vi er bosat i samme by og jævnaldrende. En del flere personer har jeg stadig en kop kaffe til gode med i den virkelige verden.

susan-6Hvad er et godt billede for dig?
Signaturbilleder er jeg også meget inspireret af. Et billede som kendetegner nogens personlige stil, og man aldrig er i tvivl om hvem der er fotografen bag. Jeg elsker et godt lys, som kan være meget forskelligt. Blødt morgenlys, eller de lidt mørkere eftermiddage i vinterperioden

Hvem elsker du selv at følge?
Åh, der er rigtig mange. Jeg beundre den personlige stil der er at finde hos @frejatroelsen @kiste72 @annalandstedt @sarah_louise_ferg _annalai og @anneaskjaer. Herudover er jeg jævnt misundelig på hvordan nogle som @goldenghetto @olgaprinku @laurapshort der altid formår at indkludere deres billeder til en smuk sammenhængende feed.

Vil I se endnu mere til Susan kan i finde hende på Instagram.
Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige 
her

susan-3susan-8susan-7

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

23 ÅR OG ET TILBAGEBLIK