NÅR LYKKEN ER AT DELE DEN


I dag er en ganske særlig dag. Tobber og jeg har nemlig været kærester i 6 år. På den ene side kan jeg nærmest ikke huske, vi ikke har været kærester. På den anden side kan jeg ikke forstå, hvor alle årene er blevet af, og hvordan det kan være seks år siden, at Tobber kom hjem til mig på mit teenageværelse og passede mig og mine tømmermænd efter en gymnasiefest. For det var faktisk sådan det hele startede..

Første gang jeg mødte Tobber var til en fest sammen med min veninde, som gik årgangen over mig på gymnasiet. Vi var til en fest sammen med hendes klasse, og i den gik Tobber også. Aftenen gik, og vi snakkede ikke rigtig sammen før et par dage efter. Og fjorten dage efter til en gymnasiefest fik vi kysset. Og dagen efter kom Tobber hjem til mig, og så har vi faktisk været kærester lige siden.

Vi nåede aldrig at date, se hinanden an eller overveje, hvorvidt vi egentlig skulle være kærester. Det var vi bare. Og har været lige siden. Vi har haft vores problemer – det skal ikke være en hemmelighed. Vi flyttede sammen og flyttede ret hurtigt fra hinanden igen, men vi har aldrig slået op eller holdt pause, selvom vi var henholdsvis 16 og 17 år, da vi blev kærester. Fulde af liv, muligheder og drømme.

Men tiden er gået. Og vi har været kærester i seks år, boet sammen i tre år og anskaffet os en lille kærlighedsklump. Vi har ikke givet op. Gået. Og vendt ryggen til. For vi er gode til at blive. At tage det sure, når det kommer (for det gør det) og være ærlige, når vi har været i tvivl.

I Skam siger de “mennesker trenger mennesker”, og det citat kan ikke beskrive det finere. For lykken er altså at dele lykken med nogen. At dele succeserne, de store øjeblikke og hverdagens små glæder. Den mest simple lykke er, når jeg ser Tobbers kærlighed til Albert. Når han snakker til ham, nusser ham og elsker ham – sammen med mig. Og når Tobber trives med min familie. Når han deler min kærlighed. Og når jeg deler hans. Til hans familie, til hans glæder, store som små, og når jeg er der, når det lykkes.

Tobber og jeg er SÅ forskellige, og vores modsætninger er ikke til at overse. Han er et rodehovede. Elsker spontane aftaler, og jo flere mennesker der er er sammen, jo bedre. Han er dårlig til at planlægge, tager tingene som de kommer og bekymrer sig aldrig. Til gengæld er hans lykke nem gjort. Og så er min.

6 år er gået, og som det ser ud lige nu, tager vi et par mere. Men man skal ikke tage kærlighed for givet og bare regne med, at det nok går. Så i dag vil jeg kysse ham lidt ekstra. Og grine. For han er så åndssvag! Virkelig. Og sød. Og dejlig. Og ikke mindst god, som dagen er lang <3

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

22532111_10156011162243094_951845989_o

 

 

 

 

 

GemGem

2 Comments

  • Reply Annette Beck 26. oktober 2017 at 8:32 am

    Sikke en sød, dejlig og ærlig kærligheds erklæring.
    Men din Tobias ER altså også SÅ dejlig.
    Ham må du passe rigtig godt på og jeg ved, han vil gøre det samme med dig.
    En stor knus til jer begge 😁

  • Reply Maja Harder 26. oktober 2017 at 8:42 am

    Tillykke med det. Jeg tror helt klart på at man har fundet noget rigtig når man står i spændet mellem at føle man lige har mødt og har kender hinanden for evigt 😊

  • Leave a Reply