Når 37 timer ikke er lykken for alle

Efter jeg har fortalt, at jeg har fået job, og jeg har delt mine tanker om at være jobsøgende, kan jeg høre, at det er noget, mange af jer synes er spændende at høre om. Derfor vil jeg gerne dele endnu flere tanker om de overvejelser, jeg har gjort mig. For i løbet af min jobsøgningsproces er jeg virkelig blevet konfronteret med mange tanker om, hvad det gode (arbejds)liv er. Med særligt fokus på det sidste. Måske det også har en del at gøre med, at alle mine studieveninder har stået i samme situation, og det derfor har fyldt ret så meget over middagsbordet de sidste par måneder.

Hvis jeg skal beskrive mig selv, vil jeg mene, at jeg er en arbejdshest. Jeg har enormt mange bolde i luften – nogle betalt mens andre er af interesse. Sådan tror jeg altid, det har været, og jeg trives gevaldigt godt med det. Alligevel har jeg i min jobsøgning gjort mig mange tanker om, hvordan en arbejdsuge bør og kan se ud, men jeg er blevet mødt med både løftede øjenbryn og anerkendende nik, når jeg har fortalt, at jeg har har valgt at arbejde 30 timer om ugen i mit nye job.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har forbundet dét at arbejde meget med at være karrieremenneske, resultatorienteret og succesfuld. Jeg tror, det i mange år har været det tydelige stigma på, at man havde store drømme og forventninger til ens arbejdsliv, og det uden tvivl krævede hård (og meget) arbejde, hvis man skulle indfri dem. Imens jeg har søgt job er jeg dog blevet mere opmærksom på, at det ikke nødvendigvis gælder for mig – altså sidstenævnte. For jeg er ambitiøs, vil ikke nøjes og stiler højt – men jeg tror ikke på, at 37 timer (eller mere) nødvendigvis er vejen dertil.

Det skal selvfølgelig siges, at det sagtens (!) kan være lykken for nogen at arbejde meget. Og i nogle brancher og på bestemte arbejdspladser og stillinger er interessetimer og overarbejde bare en del af gamet, og så er der måske ikke så meget at gøre. Der er også perioder, hvor der skal arbejdes igennem, hvis man skal nå i mål, og det kan jeg heller ikke sige et ondt ord om. Men jeg møder heldigvis flere og flere arbejdsgivere og arbejdstagere, der sagtens kan se, hvorfor 30 timer er værd at foretrække i almindelig stillinger. For mig selv gælder det, at jeg med mindre fast arbejde kan dyrke mine interesser ved siden af (herunder bloggen), og jeg uden tvivl er en både gladere og mere arbejdssom medarbejder, fordi jeg får lov at blive inspireret og ikke mindst disponere lidt mere fleksibelt over min tid.

Jeg sikker på, at man kan være ligeså engageret, passioneret og dygtig, selvom man ikke arbejder 37 timer plus det løse. Og det håber jeg, at der er (endnu) flere arbejdsgivere (og arbejdstagere!), der kan blive enige i. Så sent som i weekenden blev jeg mødt med udsagnet og et lidt nedværdigende blik “du arbejder jo også kun 30 timer”. Og ja, det gør jeg. Men jeg synes, at jeg har et både bedre, gladere og mere givende (arbejds)liv end andre. Ihvertfald som det ser ud lige nu.

Jeg kan høre, at I er mange, der går med samme overvejelser og tanker, så I må super gerne byde ind!

Hvor meget arbejder i? Eller hvor meget håber I, at I kommer til at arbejde? Og hvorfor er 30 timer – eller 40 timer – værd at foretrække for jer?

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

7 Comments

  • Reply Anne 19. marts 2018 at 8:01 pm

    Hej Thit!
    Det er altid spændende at læse om, hvilke overvejelser andre gør sig i forhold til karriere og arbejdsliv. Jeg bliver færdig min bachelor her til sommer, og der er derfor et par år endnu, inden jeg kommer ud på det “rigtige” arbejdsmarked. Ikke desto mindre har jeg stadigt tusinde overvejelser om, hvordan mit arbejdsliv bliver/skal være. Først og fremmest: hvad vil jeg egentlig være? Jeg er efterhånden indforstået med, at jeg nok ikke får drømmejobbet fra start. Da man (jeg) var yngre, tænkte man ikke så meget over nuancerene, og at langt de fleste starter et sted længere ned ad rangstigen . Jeg husker selv forestillingen om, at når jeg blev færdiguddannet, skulle jeg have drømmejobbet med det samme. Jeg tror og er sikker på, det er vigtig, man husker vejen til drømmejobbet, og at det nok er sundt at prøve lidt af, inden man finder det rette. Måske får man nogle åbenbaringer og finder ud af, at det, man troede, man skulle, faktisk ikke er det rigtige alligevel. Jo tættere jeg kommer på at blive færdiguddannet, des mere bliver jeg også sikker på, at jeg ikke (!!!) skal arbejde 37 timer. Dermed ikke sagt, jeg ikke er ambitiøs og har målsætninger, men jeg ved, jeg arbejder bedre og mere effektivt, hvis jeg har mere tid til fritid
    Da du søgte job, søgte du så udelukkende deltidsjob, eller søgte du også andet, men gav udtryk for, at du gerne ville arbejde deltid?
    Hilsen Anne

    • Reply Thit 20. marts 2018 at 8:21 am

      Hej kære Anne.
      Tusind tak for din besked – jeg kan SÅ godt genkende de tanker, du har! Jeg har også altid tænkt, at jeg bare skulle ud at have det fedeste job, når jeg var færdig, men jeg er blevet meget mere opmærksom på, at der er så mange nuancer, når man snakker job og karriere. Eksempelvis fleksibilitet i forhold til, hvornår man skal møde/gå, om man kan arbejde hjemme og ikke mindst hvor mange timer man arbejder. Jeg har ihvertfald fundet ud af, at jeg lige nu hellere vil have lavere løn og så arbejde mindre. Ift. jobsøgning der søgte jeg rigtig mange 20 og 30-timers stillinger. Både fordi jeg var lidt i panik og var bange for, at jeg ikke ville finde noget, men også fordi jeg trives godt med mindre end 37 timer. Det eneste der er lidt bøvlet, hvis man arbejder mindre end 30 timer, er nogle dagpengeregler.. Du læser medievidenskab, ikke? For der må man jo også sige, at der er rift om jobs’ene, og der er ihvertfald færre, der søger deltidsstillinger end fuldtid, så hvis man trives med det, så er der forhåbentlig også et lille smørhul for dig. Rigtig god dag! KH

      • Reply Anned 20. marts 2018 at 8:27 pm

        Hej igen
        Jo, jeg læser medievidenskab, og uddannelsen i sig selv åbner rigtig mange muligheder, og det er nærmest nemmere at sige, hvad jeg ikke kan blive, end hvad jeg kan blive Det betyder også, at man (jeg) skal være skarp på at lave min egen profil og gøre mig relevant og interessant for arbejdsgivere. Jeg har helt sikkert den samme følelse som sig og er blevet klogere på, hvad der formentligt er den rigtige løsning for mig med hensyn til fleksibilitet, arv

        • Reply Anne 20. marts 2018 at 8:28 pm

          Hov, det gik lidt hurtigt … med hensyn til fleksibilitet og arbejdstid

  • Reply Når løn ikke kun handler om penge - thitlund.dk 29. april 2018 at 7:49 am

    […] har jeg netop prioriteret en arbejdsuge på 30 timer – fordi de pengene, jeg ville få udbetalt for at arbejde 7 timer mere ikke er halvt så […]

  • Reply Mit netværksforløb hos Ladies First - thitlund.dk 25. maj 2018 at 12:10 pm

    […] emner vi har vendt er relevante at dele herinde, fordi de går i tråd med mine tanker om løn og arbejdstid. Jeg skal bare lige finde en form, der giver mening. Hvis I har noget specifikt, I gerne vil høre […]

  • Reply Har du overvejet at vende din jobsøgning på hovedet? - thitlund.dk 28. juni 2018 at 8:35 am

    […] Læs, når 37 timer ikke er lykken for alle […]

  • Leave a Reply