MØD EN INSTAGRAMMER / ANNATFUNDER

ØNSKER / DE BEDSTE BØGER I 2016

bogoensker-2-kopiSom tidligere nævnt, er jeg en læsehest, og jeg sluger gerne en bog om måneden. Derfor har jeg læst en hel del bøger det sidste år. Min faster er min bedste bogpusher, og jeg læser derfor ofte de bøger, som hun anbefaler mig. Personligt synes jeg, det er en god ide at skrive bøger på ønskesedlen, da sådan nogle banditter ikke altid står øverst på den økonomiske prioriteringsliste. I dag vil jeg derfor komme med en liste over de bedste bøger, jeg har læst i år. I kan bruge det som inspiration til ønskesedlen, hvis den ikke er sendt afsted endnu, eller måske som gaveide til din mor eller veninde.

De bedste bøger, jeg har læst i 2016

Kvinden i toget af Paula Hawkins
Kvinden i toget er en fantastisk, psykologisk thiller, der sidder i tankerne længe efter du har læst den sidste side. Den er letlæselig og ligetil og alligevel fyldt med spænding og mystik. Den handler om det (u)perfekte liv, der foregår på de perfekte villaveje.

Stoner af John Williams
En helt almindelig mand, et almindeligt liv men en ualmindelig god bog. Historien udspiller sig i starten af 1900-tallet og Stoner lever livet, som de fleste andre mænd i den tid. Alligevel kommer man hurtigt til at holde af ham i livets store og små begivenheder, og Stoner er uden tvivl i top fem over de bedste bøger, jeg har læst i år. 

Mig før dig og Efter dig af Jojo Moyes
Jeg har sagt det før – Jojo Moyes to bøger er de bedste, jeg nogensinde har læst. Da jeg havde læst den sidste side i “Mig før dig” græd jeg, som om jeg havde mistet en, jeg havde kær, mens Jojo Moyes i “Efter dig” skriver en gribende fortælling om at genfinde glæden i sit liv og ikke leve i skyggen af livets ulykker. Skulle jeg anbefale én bog at læse er det uden tvivl “Mig før dig”.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins
Stephanie Perkins har skrevet en rigtig kærlighedshistorie og bringer en tilbage til teenageårene, hvor hormonerne flyver rundt i kroppen, og ét blik kan sende tankerne på himmelflugt. Anna og det franske kys er først bog i et bind på tre, og det er den perfekte bog at have liggende på natbordet, da den ikke kræver den store læseindsats. 

Signe af Lars Johansson
Signe er en autentisk historie om unge Signe, der bliver hovedkulds forelsket i den tyske officer Felix. Bogen er på en og samme tid en barsk fortælling om de frygtelige forhold under krigen og samtidig om evig kærlighed, der kan nå over landegrænser og fængselsmure. Læs min anmeldelse her.

Drengen i den stribet pyjamas af John Boyne
Drengen i den stribet pyjamas er en bog, der ser 2. verdenskrig gennem en officer søns øjne. Otte årige Bruno kan nemlig ikke forstå, hvorfor han skal bo på den anden side af hegnet, når drengene indenfor hegnet i barakkerne har hinanden og har flotte, stribet pyjamas’ på. Bogen handler om krigens dybe ondskab set gennem uskyldige, unge øjne, og den giver et tankevækkende glimt ind i krigens grusomhed.

Stå Fast af Svend Brinkmann
I en lidt anden boldgade end de andre bøger er Svend Brinkmann, der har skrevet en af de bestsælgende bøger i år. “Stå Fast” er en en syvtrinsguide, der skal få os til at glemme at mærke efter, fokusere mindre på os selv og tage nej-hatten på. Kort sagt, er det en tankevækkende, skægt og reflekteret bog, der virkelig får en til at sætte livet lidt i perspektiv.
________

Måske, det også kunne være sjovt for jer at vide, hvilke bøger jeg gerne selv vil læse i 2017. Indtil videre står disse på listen. 

♥ Svøm med dem som drukner af Lars Mytting
♥ Den grænseløse af Jussi Adler
♥ Papmachereglen af Hella Joof
♥ Logbog fra et livsforlis af Erik Valeur
♥ Ståsteder af Svend Brinkmann

Jeg håber, I kan bruge listen som inspiration. Der er ihvertfald masser af gode bøger derude, men det kan være svært at vide, hvor man lige skal starte. Mon I allerede har læst nogle af dem? Eller har I anbefalinger til hvilke bøger, jeg skal kaste mig ud i næste år?

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

bogoensker-4

   

4 kommentarer

  • Annette Beck

    Rigtig god ide med en anmeldelse, og et par af dem, vil jeg have fat på, r jeg er færdig med den, jeg er igang med.
    Jeg bruger også Eva som inspirationskilde. – så nu harket to.
    Knus fra farmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Ja, Eva er den bedste. Hvis du ikke har læst Stoner, tror jeg virkelig, du ville synes om den. Glæder mig til lørdag. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • thitlund

    Hej Carla 🙂
    Det var så lidt! Jeg synes tit, der er svært at vide, hvilken bog man lige skal læse eller ønske sig. Jeg er glad for, du kunne bruge listen. Hav en dejlig dag! / Klem T

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt med inspiration, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MØD EN INSTAGRAMMER / ANNATFUNDER