Om at prioritere sin tid

Jeg har ikke fået nævnt det herinde – det skete også ret så meget ud af det blå – men Tobber har fået job. Han læste egentlig en kandidat, men da en jobmulighed bød sig, takkede han ja, og derfor er vi begge to gået fra at være studerende til arbejdstagere på et par måneder.

Det er selvfølgelig fantastisk, og det har sine klare fordele, men et emne der bliver ved med at vende tilbage, og som vi snakker meget om er time-management. At tage styringen på arbejdstid, fritid, hverdag, så tiden ikke bare forsvinder mellem fingrene på os.

Efter jeg er begyndt at arbejde, synes jeg, at jeg er kommet i underskud af tid. Alle siger, at det bedste ved at arbejde er, at man har fri, når man har fri. Og det er også rigtigt. Alligevel føler jeg, at jeg løber mod tiden, og at jeg bliver forpustet, når jeg kigger i kalenderen. Som jeg fortalte, er jeg begyndt at stå ekstra tidligt op for at nå det hele, men det kan heller ikke være rigtigt, at jeg død og pine skal stå op før byen vågner for at have tid nok.

Tobber arbejder 37 timer, og for tiden arbejder jeg mere end mine 30. Vi er altså langt fra oppe på +40 arbejdstimer, og jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der synes, at vi er priviligerede. Uden børn, uden de store forpligtelser – med al den tid foran os, vi har lyst til. Alligevel løber vi fra den ene aftale til den anden, for eksempel spiser vi ikke aftensmad sammen en eneste gang i denne her uge, og ofte ser vi kun hinanden i overleveringen af Albe, som vi ikke vil have er alene hjemme mere end otte timer om dagen.

Jeg elsker alle mine aftaler, men jeg skal til at prioritere. Skære det nødvendige fra, flytte det til weekenderne eller måske være mere konsekvent i forhold til, hvad jeg vil bruge min tid på. Eksempelvis vil jeg altid prioritere mine tre-fire træninger om ugen, men måske jeg skal til at lave nogle regler for, hvor mange arrangementer og aftaler jeg må have i hverdagen. Utroligt nok har vi jo allesammen lige mange timer i døgnet, selvom jeg ser misundeligt til, når alle andre virker som om, de har mange flere timer i døgnet, end jeg har.

Hvordan får i tiden til at strække? Til at se venner, familie, købe ind, rydde op, træne og ikke mindst være gode medarbejdere? Jeg er nysgerrig, for det virker som om, der er nogen, der kan klare det hele på den halve tid, og jeg kunne virkelig godt bruge nogle fifs.

 

4 Comments

  • Reply merimeri.dk - Line 29. maj 2018 at 4:35 pm

    Åh hvor jeg kender alt til følelsen af, at tiden ikke forslår. Jeg har desværre (endnu) ikke mirakelkuren for at nå det hele, men for mit vedkommende er jeg også kommet langt med benhård prioritering. Jeg ved, at jeg som minimum gerne vil have et par aftener om ugen med min kæreste Mads (vi er bedre kærester, når ikke vi glemmer hinanden i en travl hverdag), ligesom træning og tid til bloggen også er en næsten daglig prioritet. Jeg står derfor også op alle dage kl 6, og eftersom jeg først møder på arbejde kl 9, giver det mig altså et næsten 3 timer til at få klaret lidt af dagens gøremål. Jeg træner altid om morgenen – så er det overstået. Der er også tid til ar sætte vasketøj over og få færdiggjort dagens blogindlæg, og så kan de ting streges fra to-do’en. Venindeaftaler prøver jeg at have max 4 af på en uge og det passer med at de kan times til når jeg kører fra arbejde kl 17. I weekenden har jeg typisk en hel blogarbejdsdag, hvor jeg får lavet indhold til den kommende uge, og det er en stor hjælp at være på forkant her, når hverdagen først ruller her. Så ja min kur er indtil videre nok at have en ret skemalagt hverdag og at optimere mine morgener 🙂

    • Reply Thit 31. maj 2018 at 9:02 am

      Hej søde Line. Tusind tak for din lange kommentar – jeg synes altid, det er så spændende at høre, hvordan andre griber hverdagen an. Jeg tror også, jeg skal til at prioritere mere, som du gør, selvom det godt nok er svært, men som med så meget andet skal man nok bare ind i en god ‘rytme’, hvor det er okay, at sige nej. Jeg tror også, det er en rigtig god ide at have aftaler med ens kæreste – i har jo, ligesom os, været kærester længe, og der går alt for hurtigt hverdagstrummerum i den, hvis ikke man aftaler nogle konkrete ting at lave. Jeg synes helt klart, det sværeste er det der med venindetid – der er SÅ mange, jeg gerne vil se, men lige nu synes jeg bare, jeg render hovedløst fra den ene aftale til den anden (uden rigtig at have overskuddet til nogle af dem), så det er nok dér, jeg i første omgang skal sætte ind.. Jeg tror, jeg er nødt til at have et tal, ligesom dig, for ellers kan jeg nok ikke helt overholde det.. Tusind tak for din kommentar – den har virkelig givet mig noget at tænke over! Rigtig god torsdag. Klem

  • Reply Nynne 29. maj 2018 at 6:22 pm

    Jeg har desværre heller ikke nogen mirakelkur og jeg har faktisk den samme følelse, som du beskriver. Jeg mangler timer, kan ikke nå de ting, jeg vil, og alligevel føler jeg slet ikke jeg når så meget. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at prioritere min tid og dagene smelter hurtigt sammen til en være pærevælling. Jeg er spændt på at se, om der er søde mennesker derude, der vil komme med gode fifs og tricks. ☺️

  • Reply Årets sommerkjole - thitlund.dk 8. juni 2018 at 10:47 am

    […] Det var simpelthen den hyggeligste aften og næsten en tradition. En aften eller to om året køber vi nemlig pizza nede fra den italienske pizzamand i Mejlgade, Il Mercatino, og sætter os i solen ved Nativas. I onsdags var det ekstra tiltrængt, da jeg stadig sad med arbejde kl 20, og jeg nød at tage en kjole over hovedet og bare gør noget lidt anderledes end det normale i hverdagens trummerum (som jeg har snakket om før). […]

  • Leave a Reply