VORES HAVE PART I // EN BEGYNDERGUIDE TIL FORSPIRING

OM AT BEKYMRE SIG

et-nyt-liv2Det er sjældent, at jeg lufter mine bekymringer herinde på bloggen, men de sidste fjortendages tid har jeg vendt og drejet mig, så snart jeg har ramt hovedpuden. Det startede, da vi kom tilbage fra Barcelona, og lige siden har jeg stort set hver eneste aften haft en kamp med at stoppe mit tankemylder.

Normalt bekymrer jeg mig ikke synderligt, og jeg er god til at tænke, at det hele nok skal gå, men for første gang så længe jeg kan huske, løber mine tanker af med mig som ti vilde heste, og jeg bliver ved med at gøre i ring om, hvad jeg skal, når jeg er færdig. 

Jeg har hele tiden tænkt, at den tid den sorg, men jeg er altså færdig til februar. Som i done, færdig, slut med kommunikationsuddannelsen på Journalisthøjskolen. Og så står jeg der. Og hvad skal jeg så, spørger I nok. Ja, det er det, jeg bruger mine søvnløse nætter på at hitte ud af. Jeg kan sige så meget, at jeg ikke skal læse videre de næste par år ihvertfald. Der er ikke nogen kandidat, jeg drømmer om, og jeg kan godt lide at gemme SU-klippene som en slags buffer til den dag, jeg virkelig gerne vil læse videre. Så jeg skal ud at finde et arbejde, når jeg står med eksamensbeviset i hånden, og lige nu kører tankerne i ring om, hvad det er, jeg vil.

Jeg er en arbejdshest, og jeg plejer at have tusinde bolde i luften af gangen. Med to praktikophold, mit freelancearbejde for forskellige virksomheder i Aarhus og bloggen, har jeg også et stort netværk. Derfor har jeg også flere forskellige scenarier oppe og vende, og som det ordensmenneske jeg er, er de noteret på en liste, som jeg stille og roligt arbejder mig igennem. Jeg skriver ned, tænker lidt og tygger på, hvordan det føles. Noget bliver slettet og andet bygger jeg videre på. En gang eller to sender jeg også en mail afsted, som en lille båd, der enten må bære eller briste.

Jeg tror ikke på, at nogle folk bare er heldige. I mit hoved, er hårdt arbejde vejen frem, hvis man vil lykkes med noget. Ofte siger mine veninder og min familie, at jeg skal skrue lidt ned for bekymringerne, og se hvad der sker, men jeg tror ikke på, at drømmejobbet pludselig byder sig. Det er noget, jeg må arbejde hårdt for at opnå og bruge tid og ressourcer på at gøre mit fortjent til.

Det er længe siden, at benene har vaklet sådan under mig, men jeg prøver at tro på, at det hele nok løser sig i sidste ende, hvis bare jeg strammer ballerne. Så det er det, jeg gør for tiden: Grubler og arbejder mig igennem forskellige ønsker, muligheder og tanker. Og ikke mindst – gør hvad jeg kan for, at tingene arter sig, som jeg gerne vil have det. Bloggen her er mit lille hjørne af internettet hvor jeg deler og dokumenterer det, der inspirerer mig og gør mig glad, men derfor skal I ikke snydes for at høre, når jeg bryder hjernen med andet. Måske I kan nikke genkendende til noget af det?

Ellers så må I have en dejlig søndag <3 Jeg står med løbeskoene i hånden på vej ud på en løbetur i Riis Skov.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

 

   

1 kommentar

  • Annette Beck

    Søde Thit.
    Jeg kan godt forstå dine tanker, men jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal klare dig fint. Du har jo vist dine evner på så mange områder.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES HAVE PART I // EN BEGYNDERGUIDE TIL FORSPIRING