Opskrift // Hjemmelavet iste med fersken

Hvis jeg kunne, så ville jeg leve af iskaffe, men det kan godt blive lidt trivielt og hårdt for maven, så de sidste par uger har jeg prøvet at finde et alternativ. I sidste uge havde vi nogle overmodne ferskner til at ligge, og de blev i et snuptag forvandlet til en hjemmelavet iste, der både er sød, frisk og smagfuld. Kort sagt perfekt hvis tørsten efter noget læskende melder sig.

Mængden af ferskner kan med fordel øges – så bliver smagen bare endnu mere kraftfuld. Vi havde bare kun tre ferskner liggende. Faktisk sidder jeg netop nu med et iskoldt glas i hånden og nyder eftermiddagssolen på altanen.

Opskrift: Hjemmelavet iste med fersken (1 liter)

3 ferskner*
1 dl vand
1 liter grøn te (brug omkring 2 breve te alt efter smag og kraft)
2 tsk honning
Frisk mynte

*Kan med fordel øges.

Fremgangsmåde 

  1. Skær fersknerne over, fjern stenene og skær dem i mindre stykker
  2. Kog 1 dl vand og 2 teskefulde honning med ferskenstykkerne, til de er møre og vandet har taget farve
  3. Kog derefter 1 liter vand og tilsæt grøn te
  4. Hæld teen sammen med de møre ferskner og frisk mynte, og lad teen trække i en time
  5. Si teen over i en flaske og kasser ferskenstykkerne. Sæt flasken i køleskabet, til den er kold, og server isteen med isterninger og frisk mynte.

 

2 Comments

  • Reply Nynne 4. juli 2018 at 4:42 pm

    En opskrift jeg helt klart skal prøve! ☀️ Glædelig solskinsdag!

    • Reply Thit 5. juli 2018 at 9:16 am

      Dejligt at høre Nynne! Jeg håber, du synes om den! Rigtig god dag til dig også – det er jo desværre ikke solskin lige nu..

    Leave a Reply