Opskrift // Nem nudelsalat med peanutbutterdressing

Man må simpelthen ikke brokke sig over, at sommeren er så god ved os. Så det gør jeg ikke. Men jeg tænker, jeg nok ikke er den eneste, der synes, det virkelig er svært at finde ud af, hvad man skal spise til aftensmad. Man har – eller jeg har ihvertfald ikke – lyst til noget varmt, og man vil gerne nyde solen så længe som muligt, så det skal også gerne være noget, man hurtigt kan bikse sammen.

Derfor er en sikker vinder altså nudelsalat. Det er nemt, hurtigt og med masser af grønt og knas. Opskriften her er lavet ud fra, hvad vi havde i køleskabet, så der kan sagtens tilføjes eller ændres lidt i ingredienslisten alt efter, hvad du lige har.

Se min opskrift på dressing til friske forårsruller

Opskrift: Nudelsalat med gulerødder, squash og cashewnødder i peanutbutter-dressing

Ingredienser:
200 gram nudler
Et kvart spidskål
5 gulerødder
En halv squash
1 avokado
En håndfuld cashewnødder

Dressing:
3 spsk peanutbutter
1 tsk sesamolie
1 fed hvidløg
Lidt vand
Saften fra 1 lime
Salt
Peber

Fremgangsmåde 

  1. Kog nudlerne. Hæld koldt vand over, når de er færdigkogte og stil det til side.
  2. Snit spidskålen fint og riv gulerod og squash i strimler.
  3. Rør ingredienserne til dressingen sammen. Tilsæt vand alt efter hvor tyktflydende, dressingen skal være.
  4. Vend det hele sammen og tilsæt skiver af avokado og cashewnødder.

No Comments

Leave a Reply