Opskrift // Nemme surdejsboller

Efter vi har købt en røremaskine, har vi lavet boller og brød i ét væk – i særdeleshed surdejsboller. Forleden skulle jeg bage nogle, men jeg havde ikke tid til, at de kunne hæve natten over, så i stedet baksede jeg de her nemme surdejsboller sammen, og resultatet blev virkelig godt. Så godt at mine veninder komplimenterede bollerne, og derfor tænkte jeg, at opskriften var nødt til at komme på bloggen.

Bollerne er nemme at lave, og de har en sprød skorpe og blød midte fyldt med lækre lufthuller. Hemmeligheden er en smidig dej, der får lov at hæve.

Psst.. Se min guide til surdej

Opskrift: Nemme surdejsboller (ca 12 stk)

15 g gær
2 dl surdej
10 g salt
1 tsk honning
4 dl lunkent vand
2 dl ølands-hvedemel
5-6 dl hvedemel

Fremgangsmåde 

  1. Oplæs gæren og surdejen i vandet
  2. Tilsæt salt og honning
  3. Tænd for røremaskinen og tilsæt lidt efter lidt melet
  4. Sæt hastigheden næsten helt op på røremaskinen op og lad den køre i ca 12 minutter. Dejen skal slippe skåles kanter og være helt smidig!*
  5. Lad dejen hæve på bordet i 2 timer, så den bliver dobbelt størrelse.
  6. Vend dejen ud på et meldrysset bord og skær dejen til cirka 12 boller. Sæt dem forsigtigt på bagepapir – pas på ikke at hive for meget i dejen.
  7. Lad bollerne hæve cirka 30 minutter under et viskestykke.
  8. Tænd ovnen på 230 grader med bagepladerne i, og bag bollerne i 12-15 minutter, indtil de gyldne.

*Det er vigtigt, at dejen bliver æltet godt. Ellers kommer der ikke lufthuller. Du kan tjekke, om din dej har fået nok ved at lave en gluten-test, hvor din dej skal blive næsten gennemsigtig, når du hiver i den. 

No Comments

Leave a Reply