Opskrift: One pot pasta med chorizo

Jeg synes, vi har travlt i hverdagene. Mange gange om ugen, møder Tobber og jeg først hinanden i entreen omkring kl 18, fordi den ene enten har været til træning eller sammen med en ven. Derfor sætter jeg en ære i at være godt forberedt til ugen – blandt andet ved at lave madplan – men selvom vi gør det, så er det altså rart at have købt ind til en ret, som er nem og hurtig at lave, og det må man sige, at one pot pasta er. Vi har lavet rettet mere end én gang de sidste mange uger, og jeg har faktisk også serveret den for gæster, og hver eneste gang har det været en succes.

Derfor får I opskriften i dag – opskrift er måske så meget sagt. Det gode ved one pot pasta er nemlig, at man kan putte alverdens sager i alt efter, hvad køleskabet lige byder på, så I kan se ingredienslisten som en basisopskrift, I kan freestyle ud fra.

Opskrift: One pot pasta (2 personer)

200 g pasta
100 g chorizo
150 g champignoner
150 g cherrytomater
1 squash
2 forårsløg
2 fed hvidløg
3 dl grøntsagsboullion
1 dl madlavningsfløde
Friskkværnet peber
Frisk basilikum
Parmasan

Fremgangsmåde

  1. Som navnet antyder, kan hele retten laves i én gryde på samme tid: Skær chorizoen i tern, hak forårsløget og skær alle grøntsagerne i mundrette stykker – jeg brugte et juliennejern til squash.
  2. Put det hele i gryden sammen med pasta, grøntsagsboullion og fløde.
  3. Kog retten op, så pastaen falder sammen i gryden.
  4. Lad retten simre i cirka 20 minutter, indtil pastaen er al delte.
  5. Servér med frisk basilikum, parmasan og friskkværnet peber.

 

1 Comment

  • Reply Opskrift: Hjemmelavet kærnemælkskoldskål - thitlund.dk 22. maj 2018 at 7:23 am

    […] “Skal du både til madklub i dag og i næste uge?”, spurgte Tobber mig i går. Og ja, det skal jeg. Tobber synes, jeg render til madklub hele tiden, og måske har han ret, men det er også en af de bedste traditioner, jeg overhovedet har i hverdagene. Jeg har både madklub med mine søde studieveninder og mine gamle gymnasiepiger – studiepigerne hver anden uge og gympigerne en gang om måneden. I aften kommer førstenævnte på besøg til aftensmad og dessert, og når vejret arter sig så godt, så er der i mit hovede kun én rigtig ting at servere – nemlig koldskål. Til dessert selvfølgelig. Til aftensmad serverer jeg one pot pasta. […]

  • Leave a Reply