EN WEEKEND I SOMMERHUS

OPSKRIFT // SÅDAN LAVER DU EN SURDEJ

Sådan laver du surdej 1Jeg er indenfor de sidste par måneder begyndt at bage med surdej, og nu kan jeg faktisk ikke forestille mig ikke at gøre det. Surdej giver nemlig boller og bagværk den helt perfekte bitre smag og gør skorpen ekstra sprød, og så er det tilmed overraskende nemt at have med at gøre. Jeg har altid troet, at surdej kun var for bagekyndige bedsteforældre, men det er altså noget, som alle kan kaste sig ud i.

Det er aller nemmest, hvis du kender nogen, som har en surdej, som du kan låne lidt af. På den måde har du nemlig en grunddej, som du bare skal ‘fodre’, men hvis du ikke lige har en surdejsveninde i nærheden, deler jeg i dag en mini guide til, hvordan du selv starter en surdej. Min opskrift tager udgangspunkt i Claus Meyers – dog med små ændringer. Starter du i dag eller i morgen, kan du nå at have den klar til weekenden.

MINI GUIDE – SÅDAN LAVER DU EN SURDEJ

Grunddej
3 dl vand
1 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
1 dl rugmel

Opfriskning
1 dl gammel surdej
2 dl vand
1 dl hvedemel
1 dl fuldkorshvedemel

Sådan starter du en surdej
På dag 1 skal du blande grunddejen, og røre indtil der ikke er klumper i. Bagefter hælder du den i en beholder uden låg. Lad dejen på køkkenbordet i fire dage uden låg og rør den hver eneste dag. Efter et par dage på bordet, burde dejen være sur nok til at bage med*.

Jeg er selv helt vild med de her boller med surdej, men inden længe kommer jeg også med min egen opskrift. Når du har bagt med din surdej, kan du bare putte låg på (så lugter det heller ikke så meget), og eventuelt stille dejen et lidt køligere sted.
*Hvis dejen ikke lugter surt, skal den stå et par dage mere.

Når du skal bage igen 
Fremadrettet skal surdejen opfriskes dagen inden, du skal bage med den. Det gør du ved at blande en klat gammel surdej med en ny, frisk dej. Den nye dej blander du, ligesom grunddejen, og tilføjer til sidst 1 dl gammel surdej (resten af den gamle surdej smider du ud). På den måde holder du nemlig hele tiden gæringsprocessen i gang. Generelt bruger man ikke særlig meget surdej, når man bager, så du kan også skalere opfrisknings-dejen ned. Så skal der ikke smides lige så meget ud.

Mange tror fejlagtigt, at deres surdej er dårlig, hvis den skiller, men det gør en surdej altså. Hvis surdejen bliver for gammel vil der enten komme mug på, eller også bliver overfladevandet helt mørkt. 

saadan-laver-du-surdej-1Det var da ikke så indviklet, vel? Det er overraskende nemt at have med en surdej at gøre, så længe man bare husker at røre i den. Jeg er blevet helt bidt af at bage med det, og jeg elsker at røre, passe og pleje min surdej, og hver lørdag afprøver jeg forskellige opskrifter for at finde ud af, hvordan mine boller bliver aller mest.

Som sagt kommer jeg inden længe med en opskrift på surdejsboller med de bedste tips og tricks, jeg har erfaret. Indtil da, håber jeg, I har fået mod på at kaste Jer ud i at lave jeres egen surdej. Hvis I starter i dag, kan I bage boller med det i weekenden.

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ her

   

6 kommentarer

  • Josephine

    Hej Thit 🙂

    Tak for inspiration til at komme i gang med at bage med surdej! Et spørgsmål: når du bager boller ud fra opskriften fra valdemarsro, hvordan bruger du så selve surdejen? Opskriften snakker nemlig ikke om surdej (så vidt jeg kan se) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Hej Josephine – det kan jeg godt forstå, du ikke kan se. Det var nemlig den forkerte opskrift, jeg havde linket til. Den rigtige er her: http://www.valdemarsro.dk/super-saftige-boller-roremaskine/, og jeg har med det samme rettet linket i teksten også. Det beklager jeg altså! Men ellers så kan man også altid skære ned på mængden af gær, hvis man gerne vil bage sit brød med surdej. Jeg plejer at putte cirka 4-5 g. gær i og cirka 2 spsk surdej 🙂 Har du mon gang i din egen surdej? Og tusind tak for, at du lige gjorde mig opmærksom på det forkerte link! Rigtig god mandag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hej igen 🙂
      Super, nu giver det mere mening! Jeg har netop sat en surdej i gang – af inspiration fra dig. Så må vi håbe, det kommer til at fungere. Tak for tippet med gær! Jeg glæder mig til at komme i gang med surdejsbagningen.
      Også god dag til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej Thit! Fedt med en opskrift på surdej, har virkelig tit overvejet at gå i gang, men det har lydt kompliceret – det kan jeg så forstå det slet ikke er. Måske skal jeg bare i gang. Men inden har jeg lige et enkelt spørgsmål 🙂 Hvor kommer den gamle surdej fra i opskriften?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Hej Ditte. Det kan jeg faktisk sagtens forstå, du spørger om. Den gamle surdej jeg snakker om, er grunddejen – altså den du startede med at lave. Første gang du skal bage, bruger du grunddejen. Gangen efter tager du en glat af grunddejen og blander med frisk mel og vand. Giver det mening? Lad mig endelig høre, hvis det ikke gør! Det er virkelig simpelt men ret svært at forklare på skrift.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Beck

    Det må jeg prøve. Men hvornår skal opfriskning bruges? Og hvad med den rigtige melblanding? Jeg må vist høre lidt mere faxe to faxe. Kys❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN WEEKEND I SOMMERHUS