Postkort fra sommerhuset

Hermed et lille, virtuelt postkort fra ferieland aka mine bedsteforældres sommerhus. Hvis I følger med på Instagram, kunne I se, at vi kom fredag eftermiddag, og sjældent har en mini-ferie været så tiltrængt.

Jeg skulle til at sige, at de sidste fjorten dage har været crazy, men når jeg tænker mig om, så er det faktisk den sidste halvanden måned, hvor der har været ekstra meget fart på. Vi startede med en tur til Amsterdam efterfulgt af en flytning, og på arbejde er der bare drøn-travlt. Det betyder, at jeg arbejder langt over mine 30 timer, samtidig med at jeg prøver at nå alt det, jeg også gerne vil i form af træning, netværksmøder, kaffeaftaler, madklubber med mere. De sidste fjorten dage har vækkeuret ringet før klokken seks for at nå det hele, og i fredags, da vi landede hernede, kunne jeg mærke, at det var nok.

På vej i bilen herned hørte jeg overhovedet ikke, hvad Tobber sagde til mig, fordi jeg havde hovedet begravet i telefonen, så jeg kunne svare på de mails, jeg ikke havde nået, og når din bedre halvdel siger til dig, at du er distræt og ikke er til stede, så må man lytte. Så det skal jeg.

Jeg er en evig tidsoptimist, og der er så meget, jeg gerne vil, men jeg er nødt til at skære ind til benet og prioritere, hvis jeg skal beholde mit gode humør, og andre skal kunne holde mig ud i længden. Så imens vi sidder hernede i bagende sol med udkig over vandet i det lille orange sommerhus, tømmer jeg ikke kun hovedet men også kalenderen, så der er plads til at kigge ud i luften.

Og det må man sige, vi har gjort hernede. Spist laaaangsom morgenmad, jeg har læst en bog færdig, sovet middagslur, gloet på vandet og så har vi snakket om alt, man ikke når at snakke om i hverdagstrummerum. For eksempel hvorfor rapsolie er så billigt, hvordan en mårhund ser ud, og hvordan vi drømmer om, at fremtiden ser ud. Som I kan høre, har vi viiiirkelig været helt nede i gear.

Så alt godt herfra. Der er altså bare et eller andet helt magisk ved at kunne se vandet, fra man står op, til man går i seng, og vi nyder det i fulde drag, indtil vi drager hjemad i aften eller i løbet af i morgen. Jeg håber, I nyder den forlænget weekend <3

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

2 Comments

  • Reply Om at prioritere sin tid - thitlund.dk 29. maj 2018 at 6:38 am

    […] føler jeg, at jeg løber mod tiden, og at jeg bliver forpustet, når jeg kigger i kalenderen. Som jeg fortalte, er jeg begyndt at stå ekstra tidligt op for at nå det hele, men det kan heller ikke være […]

  • Reply I juni vil jeg.. - thitlund.dk 3. juni 2018 at 7:14 am

    […] Som jeg har fortalt, så prøver jeg at holde kalenderen lidt mere åben, end den har været indtil nu, og det afspejler sig (forhåbentlig) også i juni måneds ønskeliste, selvom der stadig er plads til gode, rare planer i programmet. Kig bare med. […]

  • Leave a Reply