Postkort fra sommerland

Godmorgen fra sommerhuset. Klokken er cirka halv ni, og jeg sidder udenfor med udsigt til vandet og en kop kaffe. Vi har lige vinket farvel til Tobbers forældre, der har overnattet her, og foran os venter en formiddag uden planer. Præcis som det er bedst. Vi stornyder dagene hernede, der flyder sammen i rigtig ferie-stil, og hvor vi ikke aner eller har noget ønske om at vide, hvad klokken er.

Den eneste grund til at vi har føling med dagene er, at vi løbende får besøg af venner og familie, der kigger forbi til kaffe, aftensmad og strandbadning. Indtil videre har vi både haft glæde af Tobbers efterskolekammerater, mine svigerforældre og senere dukker mine veninder op, og jeg nyder at dele glæden ved det lille orange sommerhus på toppen med dem.

Her er helt, helt magisk med tid til ro, boglæsning og lange snakke – hvad Tobber og jeg ikke har vendt de sidste par dage af både store og små ting! Der er fornøjelse, at hverdagens trummerum og praktik er langt væk, og det eneste man skal lave, er det, man har aller mest lyst til. Som I kan høre, er vi allerede kommet heeelt ned i gear, og vi har heldigvis nogle dage endnu, inden vi vender snuden hjemad, og jeg har endnu en uges ferie, men inden vi kommer så langt, kan I se nogle små glimt fra de sidste par dage i ferieland.

Jeg håber, I nyder sommerdagene! Jeg tjekker ind igen, når vi er landet hjemme i lejligheden!

(Når man har direkte adgang til havet, er hver eneste morgen uden undtagelse startet med et morgendyp. Det er ren magi, og vi snakker – igen, igen – om, om vi skal være vinterbadere, meeen jeg tror det nu ikke..)

(Der er intet som drenge, eller mænd er det vel, og vand. De bliver jo de vildeste legebørn, og Tobber blev luftet godt og grundigt, da hans efterskolekammerater var på besøg)

(Når jeg skal have lidt læ for solen i løbet af dagen, rykker jeg om i smørhullet bag huset og udnytter stilheden til at få hul på nogle større blogindlæg, der kræver lidt arbejdsro. I har været så søde til at komme med ideer til indlæg på det seneste, og som I ønsker, skal I få. Som sagt kræver nogle indlæg bare lidt mere arbejdstid, så jeg får de rigtige ord ud af fingrene, og det bruger jeg tiden på hernede – sammen med verdens bedste kontormakker selvfølgelig)

(Vi skulle selvfølgelig se VM i søndags. Det foregik på det lille fjernsyn på reolen, så vi var nødt til at rykke stolene helt hen foran, så vi kunne se, hvor bolden var)

(En solstol, sand mellem tæerne og en god bog. Så behøves jeg ikke mere)

(Og når vi snakker bog (eller bøger) så jeg kan fortælle, at jeg er i gang med ‘Den, der lever stille’ af Leonora Christina Skov, og hold nu fast, den er god! Hendes historie er så gribende, rørende, frygtelig og smuk på en og samme tid, og jeg kan KUN anbefale jer at læse den! Jeg har også læst ‘Kunsten at græde i kor’, og den er god nok også fantastisk – det undrer mig, jeg ikke har læst den før)

(Mine tre bedste venner. På både fire og to ben. Vi havde fornøjelsen af at passe min mors hund, Fine, og til forskel fra Albert er hun virkelig en vandhund, så hende og Tobber var et sandt makkerpar i vandet, imens Albert og jeg nød stranden) 

 

1 Comment

  • Reply Sankt Hans Urter // Blomster der holder minst 8 uger - thitlund.dk 14. august 2018 at 11:54 am

    […] I forlængelse af mit indlæg i søndags, så vil jeg (igen) dele et tip, der var faktisk også var et af de første af slagsen på bloggen. I kan se det her. Og blomsten har ikke ændret sig, men som sagt er der kommet flere og nye læsere til, og de skal ikke snydes for at høre om blomster, der snildt kan holde i otte uger. De her lever på femte uge og står ligeså fint og ret, som da jeg plukkede dem i sommerhuset. […]

  • Leave a Reply