INSPIRATION / MIN JULEGAVEINDPAKNING

JULEN ER, HVAD VI GØR DEN TIL

168331_487365938093_3529097_nJeg tjekker faktisk bare ind for at ønske jer allesammen en rigtig dejlig juleaften. Selv sidder jeg med dagens første kop kaffe, imens regnen vælter ned udenfor. Jeg tog jo allerede hul på første jul ud af tre i torsdags hos min far, og så holdt jeg jul hos min mor i går (ja, skilsmissebarnslivet er ikke så skidt endda). Den tredje og sidste foregår så hos Tobbers forældre i aften – for aller første gang.

Jeg er faktisk ikke et særlig stort julemenneske forstået på den måde, at jeg ikke kommer fra en familie med særlig mange traditioner. Det gør mig derfor ingenting, at julen langt fra er ens hvert år, og den i år skal foregå et andet sted end hos min egen familie. Sidste år brugte vi faktisk det meste af dagen og aftenen på skadestuen.

Jeg synes, det vigtigste jeg har lært med et par (utraditionelle) juleaftener på bagen er, at man ikke skal have for høje forventninger. Man skal ligesom passe på, at man ikke drømmer for stort og for sødt, for så er chancen for at blive skuffet stor. Lidt ligesom man hele vinteren glæder sig til den der store magnum-is man skal have til sommer, og så står man dér på en kold sommerdag og opdager (igen, igen), at man har drømt isen langt større og bedre, end den egentlig er. Det samme med nytårsaften for den sags skyld.

Nu er det ikke fordi, jeg skal tale juleaften ned – men blot huske mig selv (og jer) på, at det nok går alt sammen. Ud med forventningerne og ind med samværet og det gode selskab. Julen er, hvad vi gør den til.

Jeg håber, I får en rigtig dejlig aften. <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSPIRATION / MIN JULEGAVEINDPAKNING