SENSOMMER VIBES OG SMÅ PAUSER

billede-01-09-2017-15-54-57Øj man. Jeg har været ramt af den ledeste influenza. Den startede søndag, og så har jeg faktisk stort set bare sovet lige siden. Jeg har haft ondt i alle led, og mit hovede har været så tungt som et tankskib. Ofte får jeg bare en lille snue, men denne her gang har været en ordentlig kradser, og jeg føler, at min krop er slap og slasket efter tre dage på langs. Men jeg er trods alt ude i virkeligheden i dag, og det er dejligt. Jeg har nemlig masser at se til.

Som jeg fortalte jer her, får jeg en virkelig travl september, og alle mine weekender er allerede fuldt bookede op. Kun med gode ting, men jeg ved, især efter et par sygedage, at jeg er nødt til at trække stikke en gang imellem og koble af, hvis jeg skal have overskud og være til stede det næste stykke tid.

En af de ting jeg elsker aller mest ved ferier er, hvordan tiden står stille, og man nyder de små øjeblikke. Nipper til kaffen, nyder solens stråler varme kinderne, begraver sig i en god bog eller inspirerede læsning. Så siden vi kom hjem, har jeg prøvet at tage lidt af det med hjem, og det udfolder sig så ofte som muligt som på overståede billede: Udenfor på terrassen med en god bog eller et magasin.

Måske bare et kvarter, hvis det er det, jeg kan få klemt ind. For der er altså noget særligt givende ved at sidde dér udenfor og koble af (omend med et tæppe om benene eller en varm strik) uden aftaler og telefon. Nogle mediterer – jeg skal bare sidde her.

billede-01-09-2017-15-55-15Måske I også er sådan nogle der, ligesom jeg, har gang i hundrede ting af gangen? Så kan det være, I kan se det som en lille reminder om at trække stikke for en stund. Jeg øver mig, og det er slet ikke hver dag, jeg når det, men når jeg gør, giver det mig overskud og ekstra plus på næste alle konti, og så virker de ting, der før var uoverskuelige, lidt nemmere.

I dag bliver det nok umuligt at sidde derude med al den regn, men så vil jeg prøve at tage ideen med ind. Jeg håber, I får en dejlig dag med plads til en lille lomme af afslapning og enten en- eller tosomhed. Selv startede jeg dagen med gruppearbejde, og nu vil jeg cykle mod Dokk1 og aflevere et par bøger, inden vi får besøg i aften <3

I min læsestak er Selfies af Jussi Adler, IKEA-kataloget, Foodfanatic Thai og aller bedste Eurowoman. En god blanding af lidt af hvert.. 

Hvordan får I overskud i en tæt pakket kalender? Hvad gør I, og hvordan og hvornår trækker I stikket? 

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

billede-01-09-2017-15-56-30

GemGem

1 Comment

  • Reply Annette Beck 6. september 2017 at 5:03 pm

    Lyder hyggeligt, og nu kommer tiden med stearinlys.
    Gå nu ikke for hurtigt tilbage til arbejdet, det kan ikke betale sig.
    Knus

  • Leave a Reply