Små glimt

God morgen <3 Jeg er så træt. Som i helt ind i knoglerne. Den hurtige læser vil måske tro, at det skyldes Northside, men Tobber og jeg havde vores første kursusgang til kajak i går (kan man godt høre, vi har været kærester i snart 7 år?), og ALT er ømt. Jeg skal ikke udelukke, at det tre dages festival også har noget at sige, og når jeg tager det i betragtning, så er det helt okay, jeg er lidt træt i dag. Det har nemlig været de hyggeligste dage – som jeg snakkede med min veninde om, så er sådan en tur på Northside altså bare kvalitetstid for veninder.

Og faktisk må kvalitetstid været nøgleordet for de sidste par uger. Programmet har været liige tæt nok pakket, men når jeg scroller igennem kamerarullen for den sidste uges tid, så har hverdagens trummerum været fyldt med gode aftaler, der gør, at den ene dag ikke ligner den anden. Præcis som det er bedst.

Jeg håber, I får en dejlig start på ugen <3 For mit vedkommende står størstedelen af den på kajak-undervisning, men jeg har heldigvis også netværksmøder og madklubaftaler.

(Sidste fredag havde jeg elleve søde kollegaer på besøg herhjemme til rejer og cava. Det så sådan her ud, og det var SÅ lækkert – selvom lejligheden stank dagen efter. Det er bare sådan en hyggelig måde at spise sammen på, når man sidder og hapser og nipser. Ligesom friske forårsruller og tortillas – min yndlingsret)


(Sidste weekend nåede jeg også en tur forbi sommerhuset – igen, igen. Denne gang med min søde lillesøster og hendes kæreste. De er ligeså gamle, som Tobber og jeg var, da vi mødte hinanden, og hun er seks år yngre end mig. Hvor vildt er det ikke lige? De unge, smukke mennesker <3)

(Udsigten fra terrassen hvor vi går til kajak – det er sjovt at tænke på, at vi går lå derud og væltede i vandet)


(Min pelsede kærlig – her i cykelkurven på vej på stranden. Hvis man er i dårligt humør, skal man bare cykle igennem byen med ham. Folk bliver så glade og smiler og vinker. Så hyggeligt)



(Vi har haft lidt knas med vores kaffemaskine, men den er heldigvis oppe at køre igen – det samme er mit latteart-game. Der er plads til forbedringer – i mine gamle Baresso-dage kunne jeg lave en elefant – men det begynder da at ligne noget. Det er virkelig hverdagsluksus at kunne lave sådan en god kop derhjemme)

(Som jeg fortalte, gav Tobber pizza i solen ved Navitas. Det så sådan her ud. Mmh)

(Der skulle selvfølgelig også være et billede fra Northside. Er jeg den eneste, der ikke forstår, hvorfor drikkevarerne skal være så dyre? Det er jo urimeligt! Derfor kørte vi også den prollede version med flere ture til Netto..)

 

 

No Comments

Leave a Reply