Små glimt

God aften. Det er sjældent, jeg blogger om aftenen. Af en eller anden grund har jeg bare flest ord i fingrene om morgenen og formiddag. Faktisk var det meningen, at det her indlæg skulle udkomme i eftermiddags men i stedet for at sidde ved computeren, besluttede Tobber og jeg at bruge eftermiddagen på stranden og efterfølgende på at plukke en stor skål brombær fra buskene i Riis Skov – meget apropos mit indlæg om at gøre i stedet for at ville. Noget jeg forsat prøver at efterleve, og som gør, at der i tide og utide er stille herinde, men livet udenfor www er nu en gang vigtigst, og noget jeg værner og værdsætter.

Det er blevet til en ordentlig omgang rare øjeblikke – nogle forevigt – andre er ikke, men nedenfor kan I få et indblik i en lille lomme af hverdagslykke.

(Se lige et kagebord min veninde diskede op med i fredags til te-party og gin og tonics. Jordbær-cheesecaken var mindst lige så god, som den ser ud, og jeg mistænker sukkerbomben for, at eftermiddag blev til aften og derefter både nat og morgen, før jeg var hjemme i min seng)

(Derfor var lørdag morgen også noget tung at komme igennem, men vi havde en tur til Samsø med min mor og lillebror, som heldigvis fik liv i mig igen. Vi var derovre ved middagstid og hjemme igen efter aftensmad, men vi nåede trods alt at besøge nogle af øens gode perler. Dem, vi har til overs, kan jeg nok nå, når jeg skal derover med Tobbers familie i den kommende weekend. Faktisk stod den forgange weekenden på særdeles meget ø-hop, fordi vi lørdag var tur-retur til Djævleøen og besøge et lille, nyt familiemedlem)

(Pil-selvrejer på Samsø – mmmmmh)

(Haha, kan I se forventningens glæde i vores øjne? Desværre blev vi slemt skuffede! Vi sad nemlig længe i Riis Skov med udsigt over byen og spejdede efter blodmånen, men da vi begyndte at fryse omkring klokken halv elleve, vendte vi snuden hjem uden et glimt af århundredets klareste blodmåne. Jeg har nogle veninder, der så den. Gjorde I?)

(Igen, apropros om at gøre det, man sjældent når, så vi var på Mosgaard Museum en onsdag aften for at se deres nye udstilling. Jeg synes desværre ikke, den er ligeså god som de tidligere. Tilgengæld smagte vi deres onsdags-buffet, og det er noget af det lækreste mad, jeg længe har fået. Maden kommer på ingen måde til sin ret på billedet, men jeg kan KUN anbefale jer at tage derud! Buffeten er rå, nordisk og nytænkende!)

(Aftenen i går blev brugt sådan her. Albert eeeelsker at putte(sove), og med en snigende hovedpine var jeg hurtig til at hive en dyne ind i sofaen med Rejseholdet på fjernsynet. Det er virkelig min guilty pleasure – jeg synes, det er skægt at gense, og jeg elsker, hvordan de stolt viser fax, klap-telefoner og kæmpe headsets frem)

(Og når vi snakker om ham den lille, så se lige det her billede. Måske er jeg ligesom mødre, der synes, deres egne børn er de dejligste i verden (det tror jeg), men se lige Albert! Haha, han ligner så meget en levende hunde-emoji)

No Comments

Leave a Reply