DSC_0221-001

I sidste uge spottede jeg et tilbud, som næsten var for godt til at være sandt. 2 x brunch buffet og 2 x kaffe for 60 kr. Ja – I hørte rigtigt. Det er dælme billigt. Og så pessimistisk som jeg er, tænkte jeg, at det helt sikkert kun var i hverdagene. Men nej – det er også i weekenden.

I søndags hev jeg derfor en meget træt og ret tømmermændsramt Tobber ned til Cafe Smagløs for at se, om tilbuddet var noget værd, og det må jeg sige, at det var.

Jeg er som udgangspunkt ikke særlig stor fan af Cafe Smagsløs, da deres mad ikke plejer at være noget at råbe hurra for og de fornyligt (igen, igen) har fået en bøde og påtale ang. deres fødevarehåndtering.

Ikke destromindre, var det en ganske udemærket oplevelse prisen taget i betragtning. Brunchbuffen består af hjemmebagt brød, yoghurt med musli, ost, pålæg, æg, frugt og crossianter – og så en filterkaffe pr. person. Som sagt havde jeg heller ikke de store forventninger, men det synes jeg heller ikke, man kan have, når prisen er så lav som den er – især i weekenden.

Tilbuddet findes som en spotdeal, og kan købes lige her indtil d. 19 september, og som sagt bruges både hverdage og i weekenden. Dog skal man huske at bestille bord OG printe spotdealen ud.

Nu er tippet givet videre, hvis I mangler en god grund til at spise super-billig brunch og nyde det gode sensommervejr.