Ugens agenda

Godmorgen. Har I haft en dejlig weekend? Har vejret været ligeså omskifteligt, som det var i Malmø? Vi kom hjem i går aftes omkring klokken 20, og selvom det jo ikke er særlig sent, er jeg ekstra træt i dag. Vi har haft sådan en dejlig weekend fyldt med masser af fika, og jeg glæder mig til at dele en guide til byen med jer snart. Men selvom jeg lige er landet herhjemme, så stikker jeg af igen på onsdag, når jeg skal et par dage til Mallaga med arbejde – og så er det altså også slut med al den renden. For selvom det er dejligt, og jeg føler mig priviligeret over både den ene og den anden tur, så glæder jeg mig også til en oktober med lidt mere ro på. Men first thing first – og dermed et lille kig på, hvad ugen byder på.

Jeg håber, I har en dejlig mandag!

UGENS AGENDA // UGE 39

Jeg glæder mig til:
* At fejre min lillesøster fødselsdag på lørdag lige efter, jeg lander fra Malaga. Tænk, at hun fylder 18 år?
* At have noget kvalitetstid med mine kollegaer. Sådan en work-away giver godt på arbejdsglæden!  

Jeg tænker på:
* Om jeg nogensinde bliver sådan rigtig blogger-agtig. Jeg synes stadig, det er angstprovokerende at tage billeder i offentligheden, og nu har jeg altså haft domænet her i mere end 2 år.
* Om jeg skal bytte den gave, jeg har købt til min søster. 
* The Handmaid’s Tale – den er jo SÅ uhyggelig. Jeg tror ikke, jeg vidste, hvad jeg startede på! Ser I den? 

Ugens to-do:
* To produktive arbejdsdage inden, vi tager til Mallaga
* Gøre et “Mød en Instagrammer”-indlæg klar til jer
* Nå at vaske tøj inden, det skal pakkes igen.

No Comments

Leave a Reply