OPSKRIFT // MORGENMADS-MUFFINS

UGENS AGENDA // UGE 41

Godmorgen venner. Mandag. Igen. Igen. Og ikke nogen speciel af slagsen herhjemme. Fuldstændig ordinær og leverpostejskedelig. Mandags tidlige morgentræning er klaret, og om lidt banker Sarah på døren, og så står den ellers på bachelorarbejde det meste af ugen. Heldigvis har jeg gode aftaler ind i mellem alt skrivearbejdet, som allerede starter i aften hvor jeg får søde veninder til spidning, og på fredag kulminerer ugen, hvor jeg tager i sommerhus med gode venner.

UGENS AGENDA // UGE 40

Jeg glæder mig til:
* En aftensmadsaftale med søde veninder i aften
* En overnatning og spilleaften i sommerhus med gode venner fra fredag til lørdag
* Et bachelor-break på torsdag, hvor jeg skal til oplæg om DR’s serie om statsministrene

Jeg tænker på:
* Hvordan folk kan skrive speciale.. Fy for den, det må være hårdt
* Hvornår jeg finder ud af, hvad jeg skal, når jeg er færdig

* At jeg allerede er begyndt at bruge min vinterjakke. Så bliver det altså en hård sæson..

Ugens to-do:
* I første omgang bachelor. Vi skal lige ud af starthullerne
* En arbejdsdag som studentermedhjælper 
* En pressemeddelelse for mit freelancejob
* Et par indlæg herind til

Jeg håber, I får en dejlig start på ugen. Måske den er lige så hverdagstriviel som min uden de store udskejelser?

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

 

   

6 kommentarer

  • Annette Beck

    Du skal nyde dit sidste semester, hvor du næsten frit kan disponere over din tid.
    Efter jul hedder dagen nok 8 – 16!
    Glæder mig til at se jer på onsdag.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Thit!
    Hvor er det bare en virkelig super flot og inspirerende blog, du har! Jeg arbejder selv med medier og kommunikation som journaliststuderende, og jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig, at læse et indlæg omkring dine erfaringer/dit arbejde uden for studiet. Her tænker jeg dine freelanceopgaver, jobs og andet. Hvordan fik du kontakt, hvilken indsats har du gjort uden for dit studie?
    De bedste hilsener
    Benedikte Christine 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Hej Benedikte. Tusind tak for din ros! Det er altid dejligt at høre, at der er nogen, der kan bruge bloggens indhold. Og fedt med inspiration til indlæg! Det vil jeg helt sikkert gerne! 🙂 På en eller anden måde er det et super svært emne at tage op, fordi jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte og slutte, men jeg vil meget gerne give det et skud! Arbejder du selv freelance? Eller overvejer du at gøre det? 🙂 De rareste mandagshilsner Thit

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Benedikte Christine

      Ej hvor dejligt at høre, at du vil skrive sådan et indlæg – selvom det måske er lidt indviklet ☺️ Jeg laver ikke selv noget arbejde uden for studiet endnu, da jeg lige er startet i september. Men det er bestemt min plan på sigt! Det virker SÅ spændende, men lidt uoverskueligt hvorledes man lige kommer igang med det. 🙄
      Skønneste aften til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Åhh, okay. Så kan jeg godt se, at det er rimelig nyt! 🙂 Men det er ihvertfald på min to-do liste nu, og jeg glæder mig til at skrive indlægget. Jeg skal bare lige finde en form. God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha ja jeg har også allerede tager vinterjakken i brug og føler sgu jeg udskud det så meget som muligt 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT // MORGENMADS-MUFFINS