NÅR MAN KUN DELER HALVDELEN AF REJSEN

UGENS AGENDA // UGE 47

Jeg er simpelthen nødt til at starte med at sige tusind tak for alle de søde beskeder, I har sendt til det her indlæg. Primært på Instagram men også herinde. Det er simpelthen guld værd at høre, at rigtig mange af jer har det på samme måde. Men hvor er det bare ærgerligt, at vi altid først deler, når vi er på den anden side og kan fortælle den gode historie fremfor den bumpede, usikre fortælling. Det vil jeg så gerne være bedre til.

For mit vedkommende starter ugen hårdt ud med en lang bachelor-dag efterfulgt af arbejde. Et af mine job, der handler om en presseindsats, spidser nemlig til i denne her uge, så der er nok at se til, men jeg håber alligevel, at jeg kan få klemt en træning ind i eftermiddag.

Ellers er resten af ugen lidt det samme som alle de andre bacheloruger. Heldigvis er der gode aftaler imellem det hele. Jeg håber, I får en dejlig mandag. Om lidt banker min bachelormakker Sarah på døren, og så er ugen skudt i gang.

UGENS AGENDA // UGE 47

Jeg glæder mig til:
* At have en lidt mere rolig weekend i sigte end sidste uge
* At gøre klar til adventskonkurrencer herinde
* At jeg skal til frisør på fredag

Jeg tænker på:
* At ulempen ved at bo på første frem for stuen er, at man bedre kan se de beskidte vinduer
* At København trækker i mig lige nu. Det skifter lidt, men lige nu tror jeg, det kunne være så fedt
* Hvad jeg skal ønske mig til jul
* At jeg kun er 23 år. Det er jo ingen alder!
* Hvorfor neglelak ikke holder for evigt?

Ugens to-do:
* Skrive bachelor med Sarah 
* Arbejde en hel masse
Kigge herind forbi lidt mere end jeg har gjort den sidste tid

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

   

2 kommentarer

  • Det lyder til, at du går en rigtig dejlig uge i møde. Min uge står på en masse arbejde. Jeg skal hjem til Danmark til jul, så jeg skal helst have klaret så meget arbejde som muligt før det (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • thitlund

      Hej Camilla. Jeg har godt lige luret på din Instagram og kan se, at du er bosat i Amsterdam. Så kan jeg godt forstå, der skal klares en del, så du kan gå på juleferie med god samvittighed. Jeg skal bare have overstået min bachelor, som jeg afleverer d. 22 december, så når den er færdig, kan jeg også klappe computeren i. Jeg håber, du får en god uge, selvom den primært står på arbejde.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN KUN DELER HALVDELEN AF REJSEN