CHRISTMAS ON

Så skete det. I dag klokken 13.15 afleverede vi vores bachelor. 33 anslag under maksimumgrænsen. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har sagt det, men vi har lavet en kommunikationskampagne, der hedder Prik til ham, der skal få flere drenge til at blive HPV-vaccineret. Det er vildt spændende men puha en proces. De sidste fire dage har virkelig trukket tænder ud. Vi har siddet sammen fra tidlig morgen til sen aften, det vil sige til efter midnat, og vi har været fuldstændig skiløjede af fodnoter, kommaer og indholdsfortegnelser. Som jeg har nævnt før, skriver jeg heldigvis sammen med den skøreste og sødeste dame, jeg kender, og det har faktisk været ganske hyggeligt. Men når man skriver opgave uafbrudt flere måneder i streg, begynder man altså at blive en smule plim.

Derfor er det SÅ dejligt, at vi endelig har afleveret. Selvom det altid er en mærkelig fornemmelse. Kender I ikke det? Man har nusset, pusset og kæmpet og med et enkelt klik er den ude af ens hænder. Indtil vi skal op og forsvare den selvfølgelig. Den tid, den sorg.

Og heldigvis for det. For nu kan jeg gå rigtig på ferie. Den starter i morgen med de sidste julegaveindkøb, og så er der ellers bare julefrokoster en masse. Faktisk håber jeg på, at jeg i løbet af juledagene kan lave et nyt design herinde, så hvis I synes, jeg er lidt stille, er det derfor. Nu vil jeg klappe computeren sammen, nusse Albert lidt ekstra og kigge Tobber i øjnene. Det har jeg ikke rigtig nået de sidste mange dage..

Kan I have en dejlig torsdag. Jeg håber, at juleferien venter lige rundt om hjørnet <3

Husk at I kan følge mig på Bloglovin’ lige her

GemGem

2 Comments

  • Reply Annette Beck 21. december 2017 at 3:06 pm

    Stort tillykke søde dygtige pige
    Nu skal der jules
    Knus fra farmor❤️

  • Reply Lisbeth 21. december 2017 at 3:58 pm

    Hej Thit
    Tillykke med aflevering af opgaven👍
    I kommer julen – glædelig jul til dig og dine kære

  • Leave a Reply